Trecylindret mini-kraftkarl Årets Motor 2013
Ford ryddede bordet ved prestigefyldt international konkurrence med højeste score i konkurrencens 15-årige historie
I den anden ende af spektret i de forskellige klasser vandt Ferrari 6.3-liter V12, der ligger i modellen Berlinetta, som årets performance motor. Volkswagens 1,4-TSI-ACT-motor blev kåret som Bedste ny motor 2013 for sin cylinderfrakobling på to ud af de fire cylindre, som man tidligere kun har set i otte- og tolvcylindrede motorer. Bemærkelsesværdigt er det, at de ellers også kategori-placerede el- og hybridmotorer fra Tesla og Toyota ikke fik placeringer på Årets motor listen.
Fords EcoBoost 1,0 blev introduceret i Ford Focus sidste år. Motoren kombinerer direkte indsprøjtning, turbo og variabel ventilstyring til at opnå optimal brændstoføkonomi uden at gå på kompromis med kraftoverskuddet.
- Hvem ville nogensinde have troet, at en enliters motor har det hele stærk, brændstoføkonomisk, ren og i den absolutte letvægtsklasse. Det er et mesterværk, fastslog den britiske motorjournalist Peter Lyon i forbindelse med prisuddelingen.
Ford EcoBoost 1,0 har ligeledes vundet the International Paul Pietsch Award 2013 for teknologisk innovation, Dewar Trophy fra the Royal Automobile Club i Storbritanien og Breakthrough Award i det populære amerikanske magasin Popular Mechanics.
EcoBoost 1,0 ligger i hver fjerde solgte Ford Focus, og Ford Europa planlægger at tredoble produktionen af modeller med EcoBoost-motorer frem mod 2015. I dag er det muligt at få den prisvindende motor i Ford Fiesta, Ford B-MAX, Ford Focus, Ford C-MAX og Ford Grand C-MAX. Den lille kraftkarl vil også være at finde i den kommende nye Ford Mondeo, i Ford Transit Connect og Ford Transit Courier.
Se også www.ukipme.com/engineoftheyear.