23948sdkhjf

Europas største dækkæde kommer til Skanderborg

Dækkæden Euromaster, der i forvejen findes 43 steder i Danmark, er nu også repræsenteret i Skanderborg. Den 65 år gamle virksomhed Vulkano er nemlig blevet en del af familien.
Europas største dækforhandler findes nu også i Skanderborg, hvor man får adgang til Euromaster-kædens produkter og løsninger hos Vulkano på Vroldvej.

Vulkano, der fortsat ejes af den erfarne branchemand Arne Sørensen, er nemlig blevet Euromaster Partner og vil fremover indgå i kædens filialnetværk på lige fod med de øvrige 43 afdelinger i Danmark.

- Vi glæder os til samarbejdet med Vulkano, som i høj grad deler vores værdier og krav til kvalitet og kundeservice, siger adm. direktør Henrik Bitzer fra Euromaster Danmark A/S.

Han fortæller, at det nye kædekoncept Euromaster Partner er kommet godt fra start, og at dækcentret i Skanderborg er det fjerde i rækken af selvstændige samarbejdspartnere.

- Det er altafgørende for os at finde de helt rigtige lokale partnere til at komplementere de kædeejede centre. Vi stiller krav om, at partnerne lever op til høje faglige og servicemæssige standarder, ligesom deres beliggenhed skal passe ind i vores øvrige netværk. Alle de kriterier opfylder Vulkano til fulde, vurderer direktøren.

Vulkano forventer vækst

Også hos Vulkano har man store forventninger til partnerskabet med Euromaster.

- Vi får en stor, professionel organisation i ryggen, der har etablerede aftaler med landsdækkende storkunder som for eksempel leasingselskaberne. Sammen med Euromasters stærke brand og omfattende markedsføring åbner det mulighed for øget kundetilgang, siger indehaver Arne Sørensen, der således forventer vækst i de kommende år.

Han fremhæver også kædens store udvalg af dæk og fælge i alle prisklasser - herunder specielt mærkerne Michelin, Kléber og Tigar.

Arne Sørensen understreger, at værkstedet på Vroldvej i lighed med de øvrige Euromaster-centre ikke kun arbejder med dæk.

- Vi tilbyder også sporing samt mekanisk arbejde på både person- og varevogne, herunder serviceeftersyn, olieskift samt udskiftning af bremser og udstødninger, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095