23948sdkhjf

Peugeot i Helsingør har god nytte af Koch hjuludmåler

Nordkystens Autocenter – Peugeot i Helsingør, har for cirka et halvt år siden investeret i et Koch HD-10 Laser hjuludmålingsanlæg.
Cliff Markussen, værkstedschef hos Nordkystens Autocenter, er glad for apparatet, da værkstedet nu kan gennemføre udmåling og justering på en brøkdel af den tid, de tidligere brugte med et dyrt elektronisk anlæg.

- Vi udmåler dagligt biler, og apparatet har allerede tjent sig hjem, så vi kunne i princippet allerede købe et til, udtaler Cliff Markussen med et smil på læberne.

- Vores folk er rigtig glade for apparatet, fordi vi kan udmåle alle typer person- og varebiler med fælge helt op til 22 tommer uden at skulle tilkøbe dyrt tilbehør. Laseren gør det også muligt at udmåle om en bil er skadet, hvilket slår to fluer med et smæk, tilføjer han.

Koch HD-10 Laser er et 4-hjuls udmålingsapparat, der kan monteres på alle typer fælge uden hverken at ridse fælgen eller bruge en del tid på at montere. Man behøver ikke at løfte bilen på noget tidspunkt, hvilket gør det hurtigt at udmåle en bil. Specielt med Peugeot-biler, der skal spændes nede, kan dette være en stor, tidsbesparende fordel. Apparatet leveres med en elektronisk målerapport, som mekanikeren kan udfylde på værkstedets egen PC. Rapporten kan både gemmes på PCen, såvel som udskrives til kunden.

Mere info om udstyret samt videofilm om brugen kan ses på www.koch-laser.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094