23948sdkhjf

Tysk-japansk lithium-ion batterisamarbejde

Robert Bosch og de japanske selskaber GS Yuasa International baseret i Kyoto og Mitsubishi Corporation i Tokyo har indgået aftale om samarbejde om næste generation af lithium-ion-batterier. Disse batterier er afgørende for fremtidens mobilitet, såsom plug-in hybrid og rene elbiler.

Selskabernes mål er at bruge avanceret cellestyring og udvikling inden for elektrokemi og materialer til at øge energitætheden betydeligt. Det vil reducere vægten og pladskrav samt øge antallet af elbiler, oplyser Bosch.

De tre selskaber har til hensigt at etablere et joint venture for fælles forskning og udvikling og til at støtte deres moderselskaber i salgs- og marketingaktiviteter. Lanceringen af det nye joint venture, der vil have base i Stuttgart, er planlagt til begyndelsen 2014. Aktierne vil blive fordelt med 50 procent til Bosch og 25 til hver af de to japanske selskaber.

Etableringen af det nye joint venture er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125