23948sdkhjf

35 elbiler i kortege til Frederiksborg Slot

Hele 35 elbiler var for første gang i Test-en-elbil projektets historie samlet den 8. maj. Den dag overtog et nyt hold testfamilier fra Region Hovedstaden en elbil og kørte i kortege til Slotspladsen.
Der var påfaldende stille, da hele 35 elbiler onsdag trillede ud fra Regionsgården i Hillerød onsdag den 8. maj. Luften var fuld af – ikke motorstøj eller os – men ren og skær miljøvenlig forventningsglæde hos de nye testfamilier.

De 35 nye testfamilier er fra Gribskov, Fredensborg og Hillerød Kommuner, Herlev og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet. De næste tre måneder afprøver de elbiler for Region Hovedstaden og elbiloperatøren Clever.

Inden den første prøvetur blev deltagerne introduceret for det særlige ved at køre elbil, og hvordan de virker forskelligt fra benzin- og dieselbiler. Solen vandt over regnvejret, og det så flot ud, da de mange ens elbiler lydløst kørte i samlet flok gennem Hillerød til Frederiksborg Slot. Her blev de modtaget af musikken fra Hillerød Drabantgarde, inden formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj og kommunikations- og marketingdirektør i Clever Lise Kirkegaard holdt taler for deltagerne i de idylliske omgivelser.

12.000 elbiler i hovedstaden

"Test en elbil" er støttet af Region Hovedstaden, og projektet skal være med til at indfri regionens klimastrategi om, at der i 2015 skal køre 12.000 elbiler i hovedstadsregionen.

- Vi giver i alt 200 familier i regionen mulighed for at bruge og opleve elbilen som deres primære køretøj. Til gengæld får vi klarlagt, hvilke elbiler, der skal satses på, hvilke opladningstyper, der fungerer bedst, og hvordan de praktisk fungerer for almindelige familier i dagligdags brug. Vi har et politisk mål om at hovedstadsregionen skal være en førende elbil-region, og for at nå det mål behøver vi mere viden, ligesom vi har brug for at flere borgere oplever, at elbilen faktisk er et reelt alternativ til forurenede benzin- og dieselbiler, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden.

Den indsamlede viden kommer især i brug i regionens ny elbilsekretariat, der skal rådgive alle kommuner i regionen og dermed lette deres overgang til elbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078