23948sdkhjf

600-700 kørte til Le Mans i Skjern

600-700 mennesker var omkring Skjern Tekniske Skoles 24 timers Le Mans-arrangement i weekenden, som sluttede med danske Tom Kristensens 9. sejr i det berømte løb.
Blandt andet kiggede rigtig mange tidligere elever ind. Og omkring 100 af de mange gæster blev natten over til en fed fest i Le Mans teltet. Eller i hvert fald til ud på det helt små timer.

Ud over begivenhederne på storskærmen i teltet var Skjern Tekniske Skoles rullefelt den helt store attraktion. Omkring 50 biler fik konstateret, om alle hestene var hjemme. Topscoreren var Toyota Supra, som præsterede 419 HK på rullefeltet.

Altså ikke meget mindre en fynske Perfection Racings vinderbil på den berømte Silverstone Bane i England i 2012. En Aston Martin med 485 heste. Kent Bo Steffensen fra racer-teamet de mange racer-interesserede gæster om racer-bilen.

De fik også at vide, at Kent Bo Steffensen arbejder på at skaffe 13 millioner kroner, så bilen kan køre med i Le Mans-løbet i 2014.

Kammerat med helt ny Aston Martin

Peter Larsen fra Skjern kunne fortælle, at han har en kammerat i København, som lige har købt en helt ny Aston Martin magen til. Den skal han om kort tid skal over og have en prøvetur i. Så Peter Larsen var vældig interesseret i at studere racer-bilen.

Lige ved siden af racerbilen kunne man prøve Perfection Racings racer-simulatorer, og dem var der rift om. Det var der også om Skjern Tekniske Skoles fede små fjernstyrede racer-biler. Og udenfor havde Metalrally 20 deltagere til start.

- Det er gået rigtig godt. Vore forventninger til arrangementet er blevet opfyldt. Også aftenen og natten udviklede sig til en rigtig fed fest, således som vi havde håbet, siger faglærerne Leon Theils Pedersen og Claus Allan Nielsen.

De to har stået for arrangementet og koordineret det med stor hjælp fra en lang række elever faglærere, der har haft travlt med få det store arrangement til at klappe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094