23948sdkhjf

111 kilometer liter-bilen i produktion

Hybrid-teknik, lette materialer og lav vindmodstand gør den rimeligt rummelige VW XL1 både hurtig og ekstremt nøjsom med dieseldråberne.
Visionen om en anvendelig hverdagsbil, der kan køre 100 kilometer på én liter brændstof, blev for cirka 10 år siden formuleret af Volkswagens bestyrelsesformand, Prof. Dr. Ferdinand Piëch. Den vision er nu realiseret med introduktionen af XL1, der, takket være plugin hybridteknik, ekstrem aerodynamik og vægtoptimering sætter ny standard for, hvad der er teknisk muligt i en bil i dag.

Volkswagen XL1 skal produceres på den tidligere Karmann-fabrik i Osnabrück, hvor cirka 1800 medarbejdere i dag producerer Golf Cabriolet og Porsche Boxster. Introduktionstidspunkt og pris melder VW ikke noget om endnu.

Bilen vejer 795 kg og har en aerodynamik på blot Cw 0,189 i kraft af lav højde. Hybrid-teknikken betyder, at XL1 blot skal bruge 8,4 hk for at holde en hastighed på 100 km/t på jævn vej, og når den kører på strøm, skal den bruge mindre end en 0,1 kWt for at tilbagelægge en kilometer. Det er i særklasse, og intet andet serieproduceret køretøj kan matche de tal, melder VW.

100 km/t nås på 12,7 sek. og topfarten er 160 km/t. Under nedbremsning fungerer el-motoren som generator og omdanner bremseenergi til strøm og lader batterierne. Udelukkende på strøm kører XL1 50 kilometer, og tankens 10 liter diesel rækker til cirka 500 kilometer.

Tocylindret hækmotor

Plugin hybriddrivlinen består af en tocylindret 0.8-liters TDI-dieselmotor på 48 hk, en el-motor på 27 hk, lithium-ion batterier og en syvtrins DSG-gearkasse. Motorer og transmission er placeret bag i XL1 og trækker på baghjulene, imens batterierne ligger forrest i bilen for at optimere vægtfordelingen og opnå optimal afkøling via elektronisk styrede lameller under fronten.

Med en knap kan føreren vælge kørsel på strøm eller diesel med strøm-boost under acceleration med tilsammen 140 Nm drejningsmoment.

Sikker letvægt

Den nøjsomme bil er næsten lige så lang og bred som en Polo (3970 mm/682 mm), men er 129 mm lavere end en sportsvogn som Porsche Boxster. Adgangen er gjort nem via mågevinge-døre til kabinen, hvor fører og passager sidder lidt forskudt af hensyn til benpladsen. Den smalle bagende reducerer turbulens, ligesom baghjulene er tildækket og de traditionelle sidespejle afløst af små kameraer for at gøre XL1 så vindglat som muligt.

Karrosseri, chassisramme og enkelte dele, såsom stabilisatorarme er lavet i kulfiber, der vejer en femtedel af stål men er markant stivere og kan tåle højere belastning. Karrosseripanelerne er kun 1,2 mm tykke. En bæreramme i aluminium for og bag med deformationszoner absorberer en del af energien i tilfælde af kollision. XL1 har ingen bagrude men i stedet en klap ned til et 120 liter stort bagagerum.

Drivaksler, støddæmpere og styrehuset er lavet i aluminium. Hjulophængenes stabilisatorarme er lavet i kulfiber, fælgene er støbt i magnesium, bremseskiverne er keramiske og rattet støbt i plastik. Friktions-optimerede hjullejer og drivvaksler og Michelin-dæk med lav rullemodstand i dimensionerne 115/80 R15 foran og 145/55 R16 bag til bidrager til det lave forbrug. kile
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094