23948sdkhjf

Krebs: FTZ følger SKAD

SKAD-direktør kommenterer her Motor-magasinets artikel i avisen den 11. februar side 15 og på netavisen 8. februar under overskriften " Nyt karrosseri- og skadeskoncept".
- Siden 2010 har SKAD gjort opmærksom på de mangler, der findes inden for efteruddannelsen af pladesmede. Derfor har SKAD i starten af 2012 etableret SKAD-skolen i samarbejde med Würth Danmark, der udelukkende tilbyder kurser, der opgraderer en dygtig og erfaren pladesmed, som mange SKAD medlemmer er. FTZ har nu, efter det lange teknopolitiske arbejde, SKAD har udført i 2011 og 2012 på skadesområdet, blandt andet med Tryg, fundet en niche på det danske skadesområde, hvilket er positivt, men også ærgerligt, fordi det ikke kan være rigtigt at det er en privat virksomhed, der tager stafetten i hånden, og ikke det officielle skolesystem, udtaler Thomas Krebs, direktør for Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD).

- Vi er stolte over, at FTZ følger vores eksempel og lancerer et tiltag inden for skadesområdet. Vi er også glade for, at FTZ har ændret deres tidligere opfattelse i forhold til overlæggeren efter drøftelser med SKAD og nu sætter den et højere sted, end tidligere oplyst. Det er vigtigt at skader på moderne biler kun oprettes af veluddannede og dygtige pladesmede, for at sikre kvalitet og trafiksikkerhed, påpeger Thomas Krebs.

Sikring af fri konkurrence

- For at give skadesværksteder mulighed for at distancere sig på kvalitet og seriøsitet, har SKAD også i midten af 2012 lanceret Eurogarant i Danmark. Eurogarant kvalitetsstandarden er den eneste af sin art i verden, og der er da også høje uddannelseskrav forbundet med at blive Eurogarant certificeret. Måske kan FTZ’s tiltag med tiden give flere værksteder mulighed for at blive Eurogarant certificeret for at blive en del af over 6000 skadesværksteder i Europa, siger han.

- SKAD vil også i fremtiden hente ny og avanceret viden til Danmark, der udbydes af vores internationale organisation AIRC, og det er vores opfattelse, at FTZ også fremover vil benytte sig af SKAD’s ekspertise på skadesområdet. SKAD vil også opfordre andre parter i branchen om at tage fat for at sikre den frie konkurrence, tilføjer SKAD-direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082