23948sdkhjf

Fadæse gør attest gratis

Gebyr for registreringsattest betales tilbage. Skatteministeren udskyder opkrævning til september.
En juridisk fejl i loven om nummerpladepriser og det digitale motorregister (DMR) betyder, at en række bilejere får de 100 kroner tilbage, der er opkrævet som gebyr for en registreringsattest siden 6. juni.

Attesten vil fortsat være gratis frem til september, når de systemmæssige tilretninger er sket og den ny betalingsbestemmelse sættes i kraft, oplyser skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) til skatteudvalget.

"Fejlen består i, at den hidtidige bestemmelse om betaling af 50 kroner for en registreringsattest er ophævet med lovens ikrafttræden den 6. juni 2012, mens den nye bestemmelse om betaling af 100 kroner for en registreringsattest først træder i kraft efter skatteministerens bestemmelse," skriver skatteministeren.

"Som følge af den manglende hjemmel kan der ikke kræves betaling for en registreringsattest fra den 6. juni 2012 og indtil DMR er tilrettet med den nye pris på 100 kr. Det indebærer, at de betalinger, der allerede er sket siden den 6. juni 2012, tilbagebetales," hedder det.

Konkret ligger fejlen i § 2, stk. 3, i lov nr. 482 af 30. juni 2012 om priser på nummerplader.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152