23948sdkhjf

Pava og Autobutler i samarbejde

Pava forventer øget omsætning i sine 78 centre efter indgåelse af samarbejdsaftale med autobutler.dk.
Et nyt landsdækkende samarbejde har set dagens lys mellen Pava Produkter A/S og værkstedsportalen autobutler.dk ApS.

- Vi glæder os til samarbejdet og håber, det vil generere en masse arbejde til vore 78 certificerede centre, siger salgschef Tom Nielsen, Pava.

- Selve konceptet er jo genialt. Folk er generelt meget uvidende om rustbeskyttelse af deres bil, og med mindre man kender nogen i bilbranchen, ved man ikke ret meget om området. Fru Jensen, der ikke kender priserne, risikerer at komme til at betale alt for meget, hvis hun bare tager det første og bedste tilbud. Men når man bruger autobutler.dk, er man sikker på at få en fair pris og en god kvalitet, tilføjer han.

Certificerede centre

Christian Legéne, partner og direktør i autobutler.dk, er stolt af den tillid, Pava viser den kun to år gamle værkstedsportal:

- Vi er meget glade for det ny samarbejde med Pava og vil nu gøre alt, hvad vi kan, for at skaffe kædens mange centre en bunke nye kunder. Vi gennemfører for eksempel vor største marketingsatsning nogensinde her i efteråret. Så ingen bilejer vil kunne undgå at opdage, at de får de bedste tilbud på værkstedsarbejde og undervognsbehandling på autobutler.dk, fortæller han.

- Vi er også glade for samarbejdet, fordi vi udelukkende samarbejder med certificerede rustbeskyttelsescentre, så vi håber naturligvis også, at andre af branchens aktører får øjnene op for autobutler.dk, siger Christian Legéne.

Vigtig stikprøvekontrol

Han tilføjer, at autobutler vægter højt, at forbrugerne er sikret en høj kvalitet hos Pava i kraft af stikprøvekontroller gennemført af Teknologisk Institut og FDM.

For at sikre forbrugerne yderligere, bedømmes alle værksteder og undervognscentre af forbrugerne. For tiden er den gennemsnitlige score på autobutler.dk 4,5 ud af fem mulige stjerner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094