23948sdkhjf

Inflationen spiser opsparingen op i banken

Dækmanden Erik Neuberg Rasmussen er med i en ny mulighed til folk der gerne vil se deres opsparing give et afkast.
- Jeg møder ofte den holdning blandt venner og bekendte, at de er trætte af ikke at få nogen reel rente i banken. Nu kan jeg anbefale dem et godt alternativ, som jeg også selv investerer i, siger den tidligere ejer af Tobøl Dæk Erik Neuberg Rasmussen, Ribe, og fortsat formand for Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk (FFRD).

Som medlem af bestyrelsen i den uafhængige investeringsforening Independent Invest er han glad for at være med til at tilbyde investorer et godt produkt.

Grunden til at Independent Invest har lanceret virksomhedsobligationer, som den første uafhængige investeringsforening i Danmark, er, at man som bankkunde ikke har et godt alternativ til de opsparingskonti, der sluger værdien af opsparingen.

- Med det renteniveau man kan få i de danske banker set i forhold til inflationen, taber pengene værdi for hver dag der går, når de står på en opsparingskonto, forklarer Erik Neuberg Rasmussen og fortsætter:

- Et alternativ til en opsparingskonto kan være aktier, som kan give højere afkast, men også indebærer en risiko. Med virksomhedsobligationer tilbyder vi en mulighed der ligger mellem de to. Højere afkast end i banken, og mindre risiko end aktier. Udover det udbetales der udbytte hvert år – uanset om kursen er gået op eller ned.

Independent Bond

Den nye afdeling med virksomhedsobligationer hedder Independent Bond. Ligesom investeringsforeningens aktiefonde er strategien at sprede investeringen ud på 40-50 sunde virksomheder, så risikoen bliver så lille som mulig. Virksomhederne, der investeres i, udvælges ikke alene ved officielle ratings, men også gennem egen regnskabsanalyse. På det fundament, tilbyder man investorerne en langt bedre rente end i banken, oplyser en pressemeddelelse.

- Vores mål er at Independent Bond skal give et årligt afkast på fem procent, men vi kan ikke udstede garantier. Det er næsten dobbelt så meget som den højeste rente en bank kan tilbyde på en opsparingskonto, påpeger Erik Neuberg Rasmussen, der i en årrække har siddet i bestyrelsen for Independent Invest.

Foreningen har succes med sine globale aktiefonde. I gennemsnit, har fonden Independent Global de seneste ni år givet 2,5 procent mere i afkast om året end verdensmarkedet, oplyses det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078