23948sdkhjf

Traktoren der fik sportsvognsfornemmelser

Det trækker op til hyldest af Lamborghini, der i 50 år har forsøgt at overgå naboen Ferrari.
Ferrucio Lamborghini var en meget speciel personlighed. Han arbejdere under sidste verdenskrig med militært materiel og købte efter krigen en del af de mange ødelagte maskiner med det formål at fremstille traktorer.

Det gjorde han i mange år, og var samtidig meget interesseret i sportsvogne. Han købte blandt andet en Ferrari og lavede vrøvl til Enzo Ferrari over et dårligt gearskifte og kobling. Kvaliteten hos Ferrari blev ikke bedre, ifølge Ferrucio Lamborghini. Derfor besluttede han at fremstille sin egen bil, hvor han ikke gik på kompromis på nogen områder. Han fandt blandt andet ud af, at der lå samme kobling i Ferrarien som i hans traktorer, hvilket han meddelte en sur Enzo Ferrari.

Seks ejere på 50 år

Men økonomien i sportsvognsselskabet var aldrig god nok. Siden starten i 1963 har Lamborghini haft seks forskellige ejere, blandt andet Chrysler ved topchefen Lee Iacocca, der fortalte til Motor-magasinets medarbejder i Detroit. "Jeg har altid ønsket mig et sportsvognsselskab, så jeg købte Lamborghini, der igen var økonomisk nede". Chrysler ejerskabet varede fra 1984 til 1987.

Italiensk hyldestrute

I dag er det VW-koncernen, der ejer Lamborghini, som fortsat arbejder ud fra Ferrucio Lamborghinis principper om det bedste uden kompromisløsninger, som det er sket siden starten med en stribe berømte bil kreationer.

Den nuværende chef Stephan Winkelmann oplyste forleden, at der næste år bliver tale om flere store arrangementer, når Lamborghini fylder 50 år. Blandt andet den 7.-11. maj på en 1200 kilometer lang rute gennem Italien, der forventes at samle en stor del af ejerne fra hele verden.

Små serier

Det er små produktionstal, fabrikken kommer ud med. I 2010 blev det til 1227 biler, og sidste år 1711 biler. De fleste kunder er i Mellemøsten og i USA, samt enkelte i Japan og nu også Kina. Produktionen af traktorer har kørt lige siden starten med nogle af de kraftigste og hurtigste af slagsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063