23948sdkhjf

Lyt, lær og tag action

VI KAN ALLE BLIVE klogere, og det er blandt andet gennem dialog og læring, at vi udvikler såvel os selv som vores omgivelser, herunder virksomheder og regler. Aktuelt er der fuld gang i dialogen omkring autoruder, som vi også kan berette i denne udgave af autobranchens uafhængige fagblad. Forslag om tilretning af nye ruderegler er sendt frem og tilbage mellem Trafikstyrelsen og brancheudøvere den senere tid. Formålet er at få ensartede synsregler på området – og naturligvis større trafiksikkerhed. Desværre ser det ud til, at den udøvende myndighed har lettere ved at lægge øre til synsbranchen end til den øvrige branches gode kommentarer og høringsforslag. Det finder vi uacceptabelt, når eksperter i netop glas og udskiftning kan fremvise behørig og god dokumentation for sine synspunkter.

ET ANDET STED i branchen inviterer nethandelssitet Biltorvet.dk landets bilforhandlere bredt over en kam til at slå lyttelapperne ud og få tegnebogen op af lommen. Målet er at brede et relanceret site ud til alle landets bilforhandlere for at vælte konkurrenten, Bilbasen og Bilinfo, af pinden. Om det lykkes, bliver spændende at følge. Motor-magasinet er naturligvis med, når aktieemissions-møderne begynder denne uge.

Netop brugtbiler er et varmt emne for øjeblikket. Bilistorganisationerne og den europæiske organisation for bilforhandlere og reparatører, CECRA, plæderer netop nu for, at medlemmer af EU-kommissionen lytter og forstår alvoren i, at der er snyd med kilometertallet på op til fire ud af fem brugtbiler – også i Danmark. Opfordringen herfra skal være, at EU lærer af eksempelvis Belgien og hurtigst muligt stiller krav om at få etableret et elektronisk indberetningssystem, der følger bilernes liv og kilometer på vejene, når de synes, serviceres og repareres. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094