23948sdkhjf

Hurtig men nøjsom ny Focus ST

Ford spiller ud med en ny rap version i Focus serien med efternavnet ST og 250 hk at gøre godt med. Focus ST med 2,0 liters motor er den hidtil hurtigste Focus og er god for mere end 250 km/t på toppen. 0-100 km/t klares på 6,5 sekunder. Momentet er 340 Nm og 360 ved overboost.

Den lette firecylindrede aluminiumsmotor leverer nu endnu bedre ydelse gennem sin sekstrins manuelle gearkasse end den noget større 2,5 liters femcylindrede motor i forgængeren. Kraftoverskuddet og den optimerede brændstoføkonomi skyldes især forbedret turbo-, indsprøjtnings- og knastaksel-teknologi. På trods af de ekstra hestekræfter, bruger den nye Focus ST 20 procent mindre benzin end forgængeren ved almindelig, blandet kørsel - 13,8 km/l. Udledningen af CO2 er således reduceret til 169 g/km. Men den kraftfulde ST-lyd er bevaret gennem en særligt udviklet lydkatalysator.

Det såkaldt intelligente Ford Sport Steering System tilpasser styringen efter vejen og kørslen. Det særlige Torque Steer Compensation-system er med til at modvirke vrid i rattet, som kan forekomme ved forhjulstrukne biler under kraftig acceleration.. Et modificeret ESP-system har tre indstillingsmuligheder til forskellige vej- og vejrforhold eller førerens ønske om, hvor sent ESP’en skal gribe ind – eller slås helt fra for rå, uspoleret banekørsel.

En krængningsføler justerer konstant kræfterne elektronisk mellem de to forhjul for at forhindre understyring og sikre optimalt vejgreb i sving.

Den nye Ford Focus ST kommer i seks forskellige farver og i to udstyrs-varianter – ST1 og ST2. Standard-varianten, ST1, har blandt andet specialudviklede Recaro-sæder med delvist læder, 18" alufælge, 2-zone klimaanlæg, og til dem som ønsker lidt ekstra, så er ST2, med bl.a. 8-vejs el-justerbare forsæder med fuldt Windsorlæder og Bi-xenon forlygter med LED kørelys, det perfekte valg.

Introduktionsprisen starter ved 448.190 kroner eksklusiv levering for Focus ST, der for første gang også bygges som stationcar til køreglade familiefædre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078