23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

● Beijing Automotive Industry Holding Co. (BAIC) har ansat Ferrari-designer Leonardo Fioravanti som design-konsulent.

● Mere end 120.000 læsere af "Auto Bild Allrad" har valgt deres favoritter blandt 157 køretøjer. I segmentet firehjulstrækkere op til 25.000 Euro vandt den nye Kia Sportage både importklassen og blev generel vinder. I kategorien op til 40.000 euro vandt BMW X3 med den nye Land Rover Evoque som bedste importnyhed.

● Pininfarina forudser overskud i år, det første siden 2004. Selskabet stoppede fremstilling af biler for kunder i 2009 på grund af den økonomiske krise.

● Hyundai i40 er den mest solgte personbil i Norge i år, meddeler Hyundai. Solaris, der kun kører i Rusland, er her kåret til årets bil 2012.

● Bosch planlægger et joint venture med kinesiske Chery Automobile, omkring udvikling og produktion af et infotainment-system til Chery biler.

● Suzuki opfører fabrik nummer to i Kina tæt ved den første Suzuki fabrik, der skal være klar i december 2013 med en årlig kapacitet på 150.000 enheder, som hermed får en samlet produktion på 500.000. Suzuki solgte 300.000 biler i 2011 i Kina.

● ZF forventer en stigning i ordrer fra kinesiske bilproducenter i år på 17 procent.

● Fiat opretter egen forhandlerorganisation i Indien efter seks års samarbejde med Tata, der ikke har fungeret tilfredsstillende.

● Johnson Controls har oprettet en ny udviklingsafdeling til en kommende serieproduktion af kulfiberdele og komponenter.

● Continental har overtaget de resterende 30 procent aktier i malaysiske Continental Sime Tyre Sdn. Bhd.

● To nordmænd, Knut Wilthill og Henrik Borgevink, har kørt 2536,4 kilometer i en Mondeo diesel på én tankfuld med 70,92 liter. Det svarer til 35,84 kilometer per liter.

● Yokohama fik en stigning i omsætningen i første kvartal på 10,5 procent, mens overskuddet steg med 18,5 procent.

● Mercedes-Benz vil starte salg af brintbiler i mindre målestok i 2014 med B-klassen, fulgt af et par større modeller ét til to år senere.

● Porsche har droppet planerne om en mindre model end Boxster, men fastholder en mindre Panamera, der skal hedde Pajun, og næste år den nye mindre SUV Macan, plus salgsmålet på 200.000 enheder om nogle år. Det er næsten en fordobling i forhold til salget i 2011.

● Franske Valeo har åbnet endnu en fabrik i Kina, som i løbet af kort tid får 1500 medarbejdere. Fabrikken hører ind under Valeo Comfort and Driving Assistance Systems.

● Toyota har lanceret en RAV4 EV el-bil i Californien. Udviklingen er sket i samarbejde med californiske Tesla. Motoren yder 156 hk med en rækkevidde på cirka 160 kilometer. Tophastigheden loves til 160 km/t. Genopladning varer seks timer.

● Smart vil fremstille en lille el-scooter med 5,5 hk motor, der kommer på gaden i 2014.

● Webasto leverer kabinevarmere til Lancia Voyager, der er samme model som Chrysler og Dodge Voyager.

● Land Rover har fremstillet 300.000 Freelander2 siden starten i oktober 2006.

● Jaguar introducerer to nye motorer til 2013 model årgangen. 3,0 liter V6 supercharged benzin, der yder 340 hk med en lovet topfart på 251 km/t og 0-100 på 5,7 sekunder. Plus 2,0 turbo benzin, der yder 240 hk med en topfart på 240 km/t og 0-100 på 7,5 sekunder.

● Nissan investerer cirka 1,2 milliarder kroner i en VW Golf konkurrent på Sunderland fabrikken i Nordengland. Samtidig oplyser Nissan, at de flytter en del af Qashqai produktionen fra Sunderland til St. Petersburg i Rusland.

● Kia solgte 635.000 biler i første kvartal. Et plus på 12,4 procent. Overskuddet steg samtidig med 26 procent.

● Renault overvejer at opføre en fabrik i Algier.

● Mercedes har ansat yderligere 500 arbejdere på fabrikken i Rastatt.

● BMW må tilbagekalde 9500 biler af mærkerne BMW, Mini og Rolls-Royce på grund af problemer med turboladeren.

● The Swiss Car Event, tidligere Swiss Tuning Show, i udstillingshallerne i Geneve afvikles i år i weekenden 2.-3. Juni. Arrangørerne lover mere end 1000 to- og firehjulede køretøjer, plus en del klassiske biler.

● Ford stopper produktionen af Fiesta-serien på fabrikken i Köln i flere dage på grund af svigtende efterspørgsel i Sydeuropa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094