Analyse: Værksteder tjener penge igen
For langt hovedparten af de større selskaber er hovedaktiviteten både handel med biler og reparationer. Årsagen er at salg af nye eller brugte biler for mange af selskaberne i analysen været vejen ind i værkstedsbranchen, da de dermed har kunnet hæve deres totale serviceniveau overfor kunderne ved både at stå for salg og senere reparation.
Generelt viser analysen, at autobranchen har været under et hårdt økonomisk pres i kriseårene 2008/09, men at branchen igen er begyndt at tjene penge igen som følge af effektivisering og fremgang i markedet. At branchen alligevel, trods en væsentlig fremgang i antallet af solgte enheder, stadig ligger tyve procent under omsætningsniveauet i boomåret 2007, skyldes blandt andet, at gennemsnitsprisen på en nyregistreret bil i perioden er falde. Da kunderne er blevet mere prisfølsomme er der de seneste år blevet solgt en større andel af billigere modeller. Nedgangen i gennemsnitsprisen kan ses ved, at selvom antallet af nyregistreringer i 2011 udgør 88 procent af antallet i 2007, så falder omsætningens udvikling bagud, hvorfor denne kun er på 80 procent af 2007 niveauet. Tages der også højde for inflation i perioden skærer, denne yderligere 9,8 procent af 2011 værdien af i forhold til 2007.
Brancheanalysen kan købes i sin fulde længde på http://www.business.dk/brancheanalyser/a...