23948sdkhjf

Continental øger omsætningen

Continentalkoncernen, med hovedadresse i Hannover, øger konstant omsætningen. Efter årets første halvår udtaler topchefen Dr. Elmar Degenhart, at sidste halvår ser lige godt ud med de ordrer, man allerede har i hus. Omsætningen er øget med 10,9 procent i år til hvad der svarer til cirka 123,5 milliarder kroner, og overskuddet er øget med 26 procent til 11,92 milliarder kroner. Den stigende omsætning kan skyldes lavere råvarepriser i år.

Antallet af medarbejdere er nu oppe på 169.000, hvilket er 9700 flere end sidste år. I Tyskland er 49.300 beskæftiget, en stigning på 700.

Conti indgår konstant nye aftaler. Senest med SK Innovation i Seoul, der, ligesom Conti, fremstiller batterier. De to har slået kludene sammen omkring udvikling af fremtidens batterityper. Desuden er der lavet en aftale med Ford om turboladere til den store koncern, den første til den nye EcoBoost 1,0 liters trecylindrede motor.

Samtidig melder tyske Continental, at man har 20 vinterdæk klar til den kommende sæson, som primært er til hjemmemarkedet. Dæk til øvrige markeder fremstilles i blandt andet Frankrig, Portugal, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128