23948sdkhjf

Virksomhedsjubilæum og generationsskifte

Der var masser at fejre hos Salling Autogenbrug forleden.
Flere mærkedage og et generationsskifte blev fejret, da Salling Autogenbrug i Lindum forleden holdt reception. Indehaver Peter Haubo fejrede både sit og virksomhedens 25 års jubilæum og markerede samtidig et generationsskifte. Fremover er det nemlig sønnerne Lasse og Mads Haubo, som tager over. Dermed får Peter Haubo mere tid til sin og fru Lisbeths campingplads nærved, Junget Strandcamping på halvøen Salling i Limfjorden.

Den ældste søn, Lasse Haubo, benyttede receptionen til at markere sin 30 års fødselsdag, og broderen Mads kunne ved samme lejlighed holde svendegilde.

Lasse Haubo har været ansat i firmaet i 10 år og overtog sammen med Mads en tredjedel af virksomheden allerede i 2009.

Salling Autogenbrug var igennem mange år et enmandsfirma med salg af reservedele fra ophuggede biler som speciale. Ud over autoophug og autogenbrug er der i dag også et 300 kvadratmeter stort autoværksted under FTZ med service og reparation af også en del erhvervsbiler, og det betyder, at antallet af medarbejdere nu er helt oppe på 10.

Motor-magasinet besøgte virksomheden i 2011 og kunne her konstatere, at miljøbehandlingen af skrotbilerne foregår med snilde og et sugeanlæg via en gammel malkemotor og malkeslanger. Men ellers er værkstedet udstyret med alt i nyeste testere, ligesom Salling Autogenbrug er ISO 14001 miljøcertificeret som medlem af brancheforeningen Bilgenbrug Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094