23948sdkhjf

Spektakulær afslutning på WTCC i Salzburg

Begivenhederne blev i mere end én forstand næsten vendt på hovedet ved det overraskende og meget uventede forløb af afdelingen for verdensmesterskabet for standardvogne.
Det kan godt være, at den forgangne weekends mest omtalte sportsbegivenhed var den nervepirrende fodboldfinale i Champions League mellem Chelsea og Bayern-München, men det sjette løb i VM i banekørsel for standardvogne, WTCC, der for første gang blev afviklet på den smukke Salzburg Ring i Østrig, lod på ingen måde fodboldfinalen noget efter, hvad angår dramatik.

Som i det danske mesterskab for standardvogne, DTC, afvikles løbene over to omgange, og i første heat var det efterhånden traditionen tro Chevrolet, der totalt dominerede løbet. I en strømlinet perlerække kørte henholdsvis Rob Huff, England, Yvan Muller, Frankrig, og Alain Menu, Schweiz sig i spidsen gennem heatets 12 omgange. Sådan var det, og sådan blev det ved med at være. Lidt kedeligt vil nogle måske synes, der ikke er så vilde med de metallic-turkise farver, som Chevroletfans’ne er det.

I næste heat startede de tre Chevrolet-kørere som henholdsvis nummer 10, 9 og 8, men det lykkedes dem alle at kæmpe sig op gennem feltet, så de atter lå i spidsen. MEN, så skete der noget: Alle Cruze-holdets kørere oplevede massive dækproblemer, og næsten som de førnævnte perler på en snor kørte først den ene, så den anden og til sidst næsten også den tredje Chevrolet af banen i det ene mere spektakulære drama efter det andet.

Med kun materiel skade blev det alt i alt en vellykket dag i bagende solskin på den 44 år gamle racerbane 15 km øst for Salzburg. Det var underholdende for os autobranchefolk, inviteret af olieproducenten Liqui Moly, der så på, og ikke mindst for den italienske veteran Stefano D’Aste, der, ganske overraskende, endte i spidsen af sidste heat.

Rob Huff blev den overordnede vinder i weekenden, idet han overhalede Alain Menu på andenpladsen og reducerede gabet til samme Muller til 8 point, hvilket lover godt for de resterende seks løb i serien.

Næste løb i WTCC foregår i Portimão, Portugal, den 3. juni for det 13. og 14 løb i serien.

Stillingen er som følger:

Drivers’ Championship

1. Yvan MULLER 206 pt.

2. Rob HUFF 198 pt.

3. Alain MENU 175 pt.

4. Tom CORONEL 116 pt.

5. Gabriele TARQUINI 111 pt.

6. Norbert MICHELISZ 90 pt.

7. Pepe ORIOLA 87 pt.

8. Stefano D’ASTE 84 pt.

9. Mehdi BENNANI 43 pt.

10. Franz ENGSTLER 38 pt.

Manufacturers’ Championship

1. Chevrolet 495 pt.

2. BMW Customer Racing Teams 338 pt.

3. SEAT Customer Technology 313 pt.

Yokohama Drivers’ Trophy

1. Pepe ORIOLA 90 pt.

2. Norbert MICHELISZ 80 pt.

3. Stefano D’ASTE 69 pt.

Yokohama Teams’ Trophy

1. ROAL Motorsport 94 pt.

2. Tuenti Racing Team 86 pt.

3. Lukoil Racing Team 67 pt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093