23948sdkhjf

Skarpe hybrider fra Lexus

Toyotas luksusmærke Lexus har på det seneste vist en del nyheder, der skal gøre det mere spændende at købe en af producentens biler. Salget halter bagefter her i Europa sammenlignet med USA.

Nyhederne er blandt andet modellen CT200h, hybrid, der er blevet opgraderet med masser af udstyr. Modellen har vundet flere sammenlignende test med andre hybridbiler. Og så er der den smarte og meget elegante vogn Lexus LF-LC Blue, der blev vist i Paris og senest i Sydney på den internationale biludstilling. Prototypen så man første gang i Detroit i januar i år. Den har en samlet motoreffekt fra både motor og batterier på 500 hk, som indtil videre er rekorden hos Lexus. LF-LC Blue er udstyret med næste generations Hybrid Drive System, som det hedder fra Lexus. En del af karrosseriet er udviklet i karbonfibre. Lexus har ikke oplyst hvornår, og eventuelt om den kommer i produktion, men den viser nye designtoner fra Japan.

Sluttelig har Lexus opgraderet den mindste "almindelige" Lexus IS-serie med mere sport og en ny og strammere sportsundervogn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093