23948sdkhjf

DMR går bedre dag for dag

Autobranchen ikke længere berørt af resterende børnesygdomme.
Flere skattecentre meldte i går torsdag om markant mindre pres på også telefonsluserne efter en hektisk start på det digitale motorregister, DMR.

Kristian Vengsgaard, projektdirektør hos Skat, fortæller, at der stadig er mindre systemproblemer, der bliver løst, men at det går bedre dag for dag.

- Autobranchen er ikke længere berørt af de resterende børnesygdomme, som vi stadig nedkæmper. Men jeg kan ikke garantere, at der ikke vil opstå eventuelle problemer fremadrettet, siger Kristian Vengsgaard.

Han kalder igangsættelsen af det længe ventede DMR for et broget billedet, hvor nogle synshaller og bilforhandlere har kunnet gennemføre transaktioner, mens andre har været afskåret. Eksempelvis har nogle få bilimportører været afskåret fra udlevering af nummerplader, angiveligt fordi de ikke selv havde meldt sig på systemet.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger fra Trafikstyrelsen, Politiet, Forsikring og Pension samt De Danske Bilimportører, så generelt fungerer systemet tilfredsstilende, siger Kristian Vengsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078