23948sdkhjf

Butleren i samarbejde med AutoData

Værkstedsportalen autobutler.dk laver alliance med Elektro Partner.
Værkstedsportalen autobutler.dk ApS udvider løbende kredsen af samarbejdspartnere. Nu er turen kommet til et samarbejde med AutoData-leverandøren Elektro Partner, Grindsted.

- Vi har indgået samarbejde med AutoData-leverandøren Elektro Partner. Det vil sige, at værkstedet får adgang til at hente serviceskemaer fra en af branchens førende it-leverandører via autobutler.dk, når de skal byde ind på serviceeftersyn, fortæller Christian Legêne, adm. direktør og partner i autobutler.dk ApS.

- Det betyder, at de værksteder, der benytter AutoData til daglig får adgang til at bruge det system, som de er vant til at arbejde i. Det gør budprocessen lettere og mere effektiv. Derudover vil integrationen med AutoData betyde, at kvaliteten i de bud, som afgives via autobutler.dk, vil ske med afsæt i de helt korrekte informationer og ikke hjemmestrikkede serviceskemaer. Kort sagt, så vil værkstedet i sin tilbudsgivning være sikker på, at tilbuddet omfatter det, som bilisten beder om, lover han i en pressemeddelelse.

IT-chef Allan F. Donslund fra Grindsted-firmaet Elektro Partner glæder sig til samarbejdet:

- Vi går ind i det, fordi vi synes, at autobutler.dk har en interessant tilgang til tingene. Gennemsigtigheden er god, især fordi det ikke kun handler om pris, men også kvalitet, siger han.

- Og så er det sådan, at nogle af vores kunder bruger autobutler.dk og har efterlyst en kobling mellem de to systemer, så de hurtigt kan få et bud på, hvad opgaverne skal koste, tilføjer Allan F. Donslund.

- Det er nye tider. Bilisterne ved ikke så meget om deres biler, som også er blevet mere komplicerede. Så de søger med lys og lygte på nettet efter oplysninger og tilbud. Og der er det nødvendigt at have hjemmesider som autobutler.dk, der hjælper folk, mener han.

AutoData har været repræsenteret af Elektro Partner på det danske marked siden 2000 og har vundet stor udbredelse på de danske værksteder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078