23948sdkhjf

Elbilen slår først igennem om 20 år

Ved verdenskongressen om elbiler, World EV Summit 2012’ i København, argumenterede eksperter for problemerne omkring elbilernes folkelige gennembrud.
Forbrugerne tænker mere i bilers anvendelighed end i miljø. Derfor skal autobranchen, myndigheder og politikere ikke forvente elbilernes folkelige gennembrud, før bilkøberne ser klare fordele ved elbiler, var meldingen fra førende forskere ved elbil-konferencen World EV Summit 2012’ i København 12.-14. juni.

Dr. Gregory Offer fra London-universitetet Imperial College of Science, Technology & Medicine er ekspert i fremtidens transportsystemer med særlig fokus på batterier, brændselsceller, el- og hybridbiler. Han slår fast, at hvis forbrugerne skal introduceres til en ny teknologi, gælder det om at præsentere en forretningsmodel, som de kender:

- Forbrugerne ændrer ikke vaner, fordi vi fortæller dem, hvad der er bedst. De gør det, fordi noget bliver nemmere. Det betyder ikke, at vi slet ikke kan ændre vaner, når det gælder biler og transport, men det tager bare meget lang tid, mener Dr. Gregory Offer.

Eksempelvis viser undersøgelser, at det nemt tager 20-30 år, før en teknologi er slået igennem, så den virkelig betyder noget, hvilket han definerer som, at 1-2 procent af verdens transportbehov bliver udført med elkraft:

Forskningschef Carsten Beck ved Institut for Fremtidsforskning i København tilføjer, at alle, som er interesserede i at udbrede ideerne om elbiler, bør være meget konkrete omkring, hvad forbrugerne skal forvente sig. Der skal være en konkret produktfordel ved at købe en elbil, og miljøargumentet holder ikke, hvis det går ud over bekvemmeligheden, mener Carsten Beck.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078