23948sdkhjf

Blinkende lygter

Det er ingen fornærmelse at sige, at det er noget af et blålys, som Kent Østberg, Ferno Norden, opererer med.
Det vil være let at sige, at Ferno Norden gør det i bål og brand, for deres hovedprodukter er bårer og båremateriel, herunder immobiliseringsudstyr og akutmedicinsk udstyr, men de er også forebyggende med deres varslings- og udrykningsudstyr som gult og blåt lys.

- Der er dem, der varsler for sikkerhed på arbejdssteder, og der er dem, som blot opfylder lovens krav med hensyn til varslingslys på deres køretøj, fortæller Kent Juul Østberg, Ferno Nordens repræsentant i Danmark.

- Der er forskel på et udryknings- eller arbejdskøretøj, som skal arbejde på trafikerede steder i længere tid og en traktor, som skal køre 200 meter på offentlig vej. Det er så absolut de første, vi interesserer os mest for.

Der er et par tusind udrykningskøretøjer i Danmark, og Ferno Norden er leverandør til en meget stor del af dem, og de sælger ligeså meget gult som blåt, men de står ikke for installationer i Danmark.

- Vi kan sige, hvor lygterne kan sidde, hvordan de forbindes overlader vi til værksteder og til autoelektrikere, men vi kan guide pr telefon og har manualer på engelsk, siger Kent Østberg.

Monteringen er blevet nemmere med de nyeste lamper. Der er blot en plus- og en minus-ledning og så nogle ledninger til styring.

- Jeg anbefaler, at man henter strømmen tæt på batteriet og med en sikring tæt på. Canbussen til bilens styring anbefales ikke – for ikke at provokere bilens computer.

Lygteføringen af udryknings- og varselslys er beskrevet i Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

Det nye lys er gammelt

Ferno Nordens hovedleverandør er den amerikanske virksomhed Whelen.

Sammen med diodelyset er der på det nærmeste sket en revolution på "det gule- og blå-område".

Dioderne med den bagvedliggende elektronik har næsten fortrængt den mere klassiske stroboskoplampe.

Endnu tidligere var det en ordinær pære og et roterende hulspejl, som udgjorde teknikken i varslings- og udrykningslamperne.

Teknisk set er stobo-lyset et gasfyldt rør omsvøbt af varmetråde. Når gassen bliver varm nok eksploderer den med et stort lysglimt. Selve teknikken i diodelysene er Whelen noget nærige med, men de styres elektronisk og kan styres i interval og mønstre.

Whelen fås stadig med stoboskop-pære, men deres tilsvarende diode-toplygte kan præstere op til 40 forskellige mønstre.

Alle gule og blå lygter retningsbestemmes, så lyset spredes vandret ud, og der ikke "spildes" så meget ved at sende lyset opad. Lamperne fås både som indbygning eller til udvendig montering.

Udfordringerne

- Man kan kort sige, at alt hvad vi kan levere i blåt, kan vi også levere i gult, siger Kent Østberg.

Den seneste "opfindelse" er indvendig lys i bagklappen. Når klappen lukkes op skjuler den lysbroen over bilen, med det blinkende lys bliver så synligt over hovedet på den, der arbejder bag vognen. (se foto)De største udfordringer for varsels- og udrykningslys er fugt og rystelser.

Arbejdsopgaverne skal ofte udføres under ekstreme forhold, så holdbarhed er et must. Hele teknikken på en stroboskoplampe er støbt ind i en gele-masse, som både afbøder stød og som forhindrer fugt i at trænge ind.

Dioderne varmer, og jo varmere jo skrøbeligere, derfor er der bygget køling ind i lamperne, så varmen kan bortledes.

Alle Whelens lamper er med køleribber og metalkapper til at bortlede varmen.

- Det er samtidig en nem måde at mærke forskel i kvalitet på. En Whelen-lampe vejer mere end lamper med hus af eksempelvis plastik, siger Kent Østberg.

Efterspørgsel

Det blå lys er populært udover til udrykningskøretøjer. Der kommer henvendelser fra vagtselskaber, som gerne vil have deres biler til at se mere officielle ud – og fra diskoteker.

- Men vi sælger kun det blå lys, hvis kunden kan vise en udrykningskøretøjstilladelse, forklarer Kent Østberg.

I Norge installerer Ferno Norden på et værksted i Hulten, og her har de lige fået en meget stor kontrakt på mange hundrede uniformerede udrykningskøretøjer med blåt lys. En opgave til mange millioner, som dog strækker sig over en del år.

Her ekviperes politibilerne også med udrykningshorn og højtalere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078