23948sdkhjf

Første danske Eurogarant skadesværksted certificeret

SKAD medlem Crashpoint i Århus er det første Eurogarant skadesværksted i Danmark, der blev certificeret efter de omfattende AIRC Eurogarant kvalitetsregler.
Udviklingen af den danske udgave af Eurogarant har varet næsten i halvandet år. Gennem en tæt dialog med andre europæiske søsterorganisationer og AIRC International i Holland har SKAD arbejdet hårdt for at få godkendt den danske udgave hos moderorganisationen.

- Det var en stor opgave at arbejde både i baggrunden og at sætte fokus på kvalitet på skadesområdet i det hele taget, udtaler SKAD-direktør Thomas Krebs.

- Introduktion af Eurogarant i Danmark og certificering af det første værksted giver en utrolig stor tilfredsstillelse, fordi det hårde arbejde, der lå forud denne store begivenhed, nu har gjort sig betalt, tilføjer han.

Eurogarant er et af AIRC International udviklet kvalitetskoncept, der har eksisteret i mange år, og det er den eneste godkendte kvalitetsstandard på karrosseriområdet, der kan benyttes af skadesværksteder, som reparerer alle mærker.

Skadesværksteder, der er medlem af SKAD, kan efter eget valg tilslutte sig den omfattende kvalitetskontrol. Kontrollen omfatter både værkstedet, kundefaciliteter, værktøj, maskiner, reparationer i henhold til fabriksvejledninger, skadeshåndtering og meget andet.

Ydermere er Eurogarant værksteder forpligtet til løbende uddannelse inden for moderne karrosseriteknologi, blandt andet i SKAD skolen. Dermed sikrer man, at de biler, der repareres af et certificeret og godkendt Eurogarantværksted, bibeholder den samme sikkerhedsfaktor, som før skaden er sket. En del SKAD værksteder har tilmeldt sig Eurogarant, og certificeringen fortsætter i efterår 2012.

Eurogarantstandarden blev i 2010 af den tyske højesterets domstol ligestillet med bilfabrikkernes standard, hvilket garanterer, at biler bliver oprettet i henhold til fabrikkens krav. Mange Eurogarantværksteder rundt omkring i Europa arbejder som kvalitetspartnere for bilforhandlere, der selv ikke er kvalificeret eller intet pladeværksted har tilknyttet virksomheden. Der findes i dag over 6000 Eurogarant værksteder over hele Europa - og nu altså også i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094