23948sdkhjf

Autobutler indtager Sverige

Værkstedsportalen åbner i Sverige som første trin i sin strategi om internationalisering.
Det ambitiøse team hos udbudsportalen for værkstedsarbejde autobutler.dk udvider sine aktiviteter fra medio oktober i Sverige. Her vil netvirksomheden bejle til de cirka 10.000 værksteder og 3,5 millioner privatejede biler.

- Dem går vi nu på jagt efter. Det er første trin i vores internationalisering, fortæller partner og adm. direktør Christian Legêne fra autobutler.dk Aps.

- Når det blev Sverige, er det ingen tilfældighed. Det er vort naboland, hvor kulturen og markederne ligner hinanden, og forbrugerne er superflittige online-brugere som i Danmark, tilføjer han.

- Og så spiller det også ind, at Sverige har en passende størrelse, og at vi har fundet den helt rigtige salgsorienterede chef, nemlig Ronni Jacobsen, tilføjer partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler, som også leder efter en salgsdirektør og daglig leder til Danmark.

Hvis navnet lyder bekendt for Motor-magasinets læsere, så skyldes det, at Ronni Jacobsen, som bor i Malmø, var medstifter af Bil Ekspressen.

Ingen danske ændringer

Åbningen af autobutler.se får ingen konsekvenser for de danske værksteder, der er tilknyttet autobutler.dk. De danske bilister vil fortsat være henvist til at sende forespørgsler på reparationer, service, dæk, undervognsbehandlinger, gearkasse-renoveringer og så videre til danske værksteder.

- At forbrugerne kan få rigtigt gode tilbud fra de danske værksteder via autobutler.dk har faktisk holdt mange forbrugere fra at søge mod Sverige og Tyskland, pointerer Christian Legêne.

I første omgang er 500 svenske værksteder inviteret med på en gratis prøveperiode på to måneder. Det skete i tirsdags.

Muligheden for at investere i udlandet opstod, da JL Ventures i foråret 2012 blev medejere af den kun to år gamle værkstedsportal autobutler.dk. Portalen har i dag cirka 700 danske værksteder tilknyttet, og de har formidlet knap 43.000 forespørgsler fra danske bilister.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093