23948sdkhjf

Klarhed over Autotaks-systemet

Når nu debatten vedrørende brugen af Autotaks/FORSI"s 1000-nr. kører, deltager vi gerne, hvis det kan være med til at skabe klarhed over for brugerne af systemet.
Hvad indeholder de 3,5 procent af arbejdslønnen og 2 procent af reservedelene? Blandt de forskellige selskaber ses der meget forskelligt på, hvad de 3,5 procent og 2 procent indeholder, og hvad der kan/skal skrives som 1000-nr. Det kan derfor være svært for brugerne at finde rundt i de forskellige selskabers tolkning af de 3,5 og 2 procent. Mange selskaber henviser til, at de 3,5 og 2 procent indeholder clips, skruer, lim, kit, sealer, dæmperpap, bor og så videre. Hvis vi ser direkte på, hvad de 3,5 og 2 procent indeholder, bliver mange overraskede.

Det indeholder følgende:

Håndtering af forsikringsselskabets kunde.

Beregning af skadestilbud til forsikringen på karrosseri, lak og i nogle tilfælde mekanisk arbejde.

Adgang og gennemgang af forskrifter på den enkelte skade.

Bestilling af reservedele: originale, brugte eller alternative (kontakt til forskellige leverandører).

Forskellige forbrugsmaterialer.

Svejsning, sikkerhedsudstyr, afdækning, slibe- og skæreudstyr, primer, spartel, og meget mere.

Transport til og fra autolakerer.

Eventuel håndtering af eksterne leverandørers rudefilm, skift, tectyl.

Klargøring før aflevering til forsikringsselskabets kunde. (Klargøringen kan have forskellige nivauer alt efter forsikringsselskab).

Kundehåndtering i forbindelse med aflevering af køretøj.

Ekstra som kan komme til ved større skader:

Opgørelse af totalskader, hvis det er tilfældet.

Pakeringsarealer til opbevaring af forsikringsselskabets totalskader (indtil afhentning).

Ekstra kundehåndtering ved skader, der ligger tæt på reparationsgrænsen.

Udgifter til retteudstyr, karrosseridata med mere.

Reetablering af paneler på steder, hvor karrosseribehandling er beskadiget i forbindelse med rettebænk.

Prøvekørsel.

To gange transport til autolakerer, karrosseri.

Transport af løsdele.

Kontrol af sikkerhedsfunktioner efter udbedring af større skade.

Klargøring med mere.

Sammen med udviklingen i karrosserierne kommer der nye forbrugsmaterialer og arbejdsrutiner ind i karrosserismedens hverdag. Disse materialer og den tid, der kræves, skal der vel også betales for? Eksempler er MIG-loddetråd, Argon, specialprimer ved opretning og sammenføjning, fræsere og specialbor, specialklinger til luftsav, elektrodespidser med forskellige dimensioner, specialknive, tråd og induktionsvarmere til demontering af ruder, motortestere til sletning af forskellige fejlkoder fremprovokeret ved motorskader eller demontering i forbindelse med karrosseri-reparationer, udbedring af karrosseriskader på varebiler, som hos autolakereren udløser storvognstillæg, når der skal arbejdes oppe under loftet i værkstedet (kræver særlige forhold).

Priseksempler:

Specialfræser til eksempelvis PH Stål 441 kroner pr. stk.

Punktsvejsebor til AHL Stål 996 kr. pr. stk.

Luftsavsklinger til HS Stål 189 kr. pr. stk.

Loddeudstyr og -tråd + gas til MIG-lodning er 50 til 75 procent dyrere end traditionel MAG-svejsning.

Ekstra tid til opsætning af skridsikkert ståunderlag ved reparation af kassevognes øverste dele.

Påføring af specialprimer før spartling på snart alle de førende bilmærker i Danmark.

Alle forsikringsselskaber og autoreparatører i Danmark anvender Autotaks/FORSI, hvilket burde give samme betingelser for afregning af karrosseriskader. Det er dog langt fra tilfældet. De forskellige selskaber betaler forskelligt, hvilket skaber usikkerhed om, hvad der er indeholdt, og hvad der kan skrives på.

Det er yderst betænkligt, at selskaberne betaler forskelligt og laver egne regler for, hvad der er indeholdt i systemtiderne.

Ser vi på hvordan Autotaks/FORSI bruges i landene omkring os, er der ikke disse forskellige tolkninger af betaling, og hvad der er indeholdt. Det er på tide, at udbydere og brugere af Autotaks/FORSI får gjort systemet synligt for alle parter, så der ikke er denne ulighed for brugerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094