23948sdkhjf

Den kinesiske revolution starter i Nordirland

Den kinesiske bilproducent Great Wall har startet salg af biler i Nordirland. Foreløbig kun med en enkelt model, Steed, men næste år udbygges forhandlernettet med endnu flere modeller. Den første forhandler, Eakin Bros Ltd., har flere forretninger i Storbritannien.

Great Wall fremstiller i dag otte forskellige modeller, hvoraf de fleste er udviklet til eksport. Steed-modellen har 2,0 liters 16V-dieselmotor med turbo, med eller uden dobbeltkabine og træk på alle hjul. Den må trække en trailer op til 2000 kilogram og 750 kilogram uden bremser. Lasteevnen er op til 1050 kilogram. Der tilbydes tre års eller 60.000 miles mekanisk garanti, seks år mod rustgennemtæring og tre års vejassistance.

Engelsk presse melder intet om en eventuel crashtest, hvor kinesiske biler tidligere er dumpet fælt, men derimod om at Great Wall beskæftiger 42.000 mennesker. Sidste år fremstillede selskabet 700.000 biler. Fabrikken har netop indviet en fabrik med en kapacitet på 400.000 biler årligt. Et forskningscenter til hele 5000 ingeniører er under opførelse.

Great Wall sælger solgt biler i 120 lande inklusive Sydafrika, Australien og Italien. Det er det eneste private selskab i Kina, der er børsnoteret i Hong Kong.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078