23948sdkhjf

Nyt udvalg af lamper: Klarere end nogensinde før

Philips lancerer et nyt udvalg af lamper til biler i form af Xenon lysløsninger. Udvalget består af den udgiftsbesparende Xenon Vision, den stilede Xenon BlueVisionUltra og Xenon X-tremeVision, der giver forbrugerne stil og sikkerhed. De nye produkter blev lanceret på Automechanika.
Xenon standardlamper skifter en anelse farve over tid. Det betyder, at der ofte vil være en forskel i lampernes farver, hvis blot en enkelt lampe udskiftes.

Indtil videre har løsningen på dette problem været at udskifte begge lamper. Med Philips’ nye Xenon Vision er det ikke længere nødvendigt, da den nye Xenon Vision matcher farven på den eksisterende Xenon lampe. Bilister kan derfor nøjes med at købe én lampe i stedet for to og dermed spare penge.

Philips’ nye Xenon BluevisionUltra er målrettet bilisten, der ønsker at udtrykke en personlig stil.

Menneskets øje opfatter blåt lys som værende tæt på dagslys. BlueVisionUltra er derfor designet med et tydeligt udvendigt rør, der producerer en blå effekt. Lampen projekterer lys med en farvetemperatur på 6000K – den højeste på markedet – hvilket giver bilisten en komfortabel oplevelse af at køre i dagslys, oplyser Philips.

Xenon BlueVision Ultra leverer ti procent mere lys end tidligere generationer af Xenon belysning, mens den blå farvenuance får enhver bil til at træde ud fra mængden.

Xenon X-tremeVision

Halogenbelysningen X-tremeVision har vundet talrige priser, og Philips er stolt over nu at kunne præsentere dens modstykke, der er udstyret med Xenon.

Xenon X-tremeVision er markedets klareste lampe og giver ifølge Philips 50 procent mere lys end Xenon standard belysning. Det skyldes den optimerede brændergeometri, der leverer et fintunet og optimeret lys i hot spottet 50-75 meter foran bilisten.

Resultatet er mere lys, hvor der er mest brug for lyset. Det hjælper bilister med at se forhindringerne tidligere. Derudover giver farvetemperaturen på 4800K en visuel forskel, der leverer et bedre perifert syn.

Nytænkning bag udviklingen

Philips har tradition for at innovere belysning til biler, og lanceringen af Xenon i 1990’erne afspejlede endnu en nytænkende udvikling for Philips.

Siden 90’erne er markedet for Xenon vokset, og udviklingen fortsætter. Ifølge tal fra Philips’ egen afdeling BGA, var hver femte bil i Europa udstyret med Xenon belysning i 2011. Philips er fortsat leder af eftermarkedet for Xenon belysning. Med lanceringen af det nye udvalg af lamper, der giver mulighed for at spare penge og give sin bil et stilfuldt udtryk, ønsker Philips at forstærke sin markedsposition.

Philips’ nye udvalg af Xenon belysning er til salg fra september 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094