23948sdkhjf

Kurser i komplicerede koblinger

12 vestsjællandske mekanikere blev de første med et bevis på at have gennemført autorisationskursus i RepSet DSG. Nu følger 250 flere i Danmark.
En DSG gearkasse kan være udstyret med to typer dobbeltkoblinger, som begge er komplekse, og et LuK Rep-Set DSG kan indeholde op til 50 enkeltdele. Udskiftning af koblingen kræver derfor specialviden og specialværktøj, og et LuK RepSet DSG sælges derfor kun til autoriserede mekanikere i en tid, hvor de særlige koblinger vinder større udbredelse, både hos eksempelvis VW-gruppen, Hyundai, Kia, Ford og Renault.

I samarbejde med LuK og Triscan er Auto-G grossisterne derfor begyndt at udbyde kurser i alle typer af state-of-art koblinger samt RepSet DSG, og interessen har været enorm, melder Triscan.

Motor-magasinet var med til sidst, da det første én dages kursus blev gennemført i tirsdags den 13. november kl. 8-16 på EUC Nordvestsjælland i Holbæk for kunder hos Vestsjællands Autodele i Holbæk og Jyderup.

Engagementet var i top efter et teoretisk grundmodul i koblingssystemet (udkoblingssystemet og dobbelt masse svinghjul) samt et modul i dobbelt kobling og gearkasse, hvor deltagerne selv til sidst arbejdede med udskiftning af dobbeltkoblinger.

- Der har været kæmpe interesse for kurserne – vi er nærmest blev væltet omkuld, fortæller marketingchef Thomas Fuglsang Andersen fra Triscan.

Allerede onsdag den 14. november fandt næste kursus i Slagelse, mens det følgende bliver i Skjern på tirsdag den 20. november.

- Vi er fuldt booket med kurser i uge 2, 3, 4, 5, 8 og 11 – med tre kurser om ugen, altså yderligere 18 kurser, som hvert har 12 deltagere. Kunderne er primært for Auto-G kunder, men også mekanikere fra andre grossister deltager i begrænset omfang, oplyser Erik Jensen fra Triscan, som selv er til stede på de fleste af kurserne.

Stor interesse

Fra Triscan er produktchef Søren Nielsen underviser på kurserne, mens det fra Schaeffler Automotive Aftermarket (LuK) er svenske Mikael Lyckberg, som er skandinavisk salgschef.

- Det er gået godt – der har været stor interesse, sagde Mikael Lyckberg til Motor-magasinet efter det første kursus i Holbæk.

Han peger på, at RepSet DSG, som udelukkende fremstilles af LuK, kun sælges til mekanikere med den rette uddannelse. Der er således kun reklamationsret med det rette certifikat i hånden.

På kurset kommer deltagerne til at arbejde det tilhørende specialværktøj, som efterfølgende - og uden beregning - stilles til rådighed for kursusdeltagerne i ét år.

Ud over det afsluttende certifikat modtager deltagerne på kurset også et opslagsværk i montering og fejlfinding.

I Sverige er i dag 400 mekanikere allerede blevet autoriseret på samme vis, og i Finland kører kurserne nu for fulde huse, oplyser Mikael Lyckberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078