23948sdkhjf

Jubilæumsmesse i Odense

Rekordmange udstillere på den 10. udgave af FTZ Fagmesse 2012 i Odense.
Danmarks største autogrossist, FTZ, gør klar til den 10. udgave af FTZ Fagmesse.

Messen foregår i Odens Congress Center onsdag den 31. oktober kl. 17-21.30 og torsdag den 1. november kl. 14-21.30. I år er messen spredt over tre haller hos OCC.

Messen, som sidste år havde ikke færre end 10.180 besøgende i Fredericia, byder i år på hele 157 udstillere - det er rekord og 20 flere end sidste år.

Blandt de mange udstillere kan nævnes et par skoler, en racerafdeling med blandt andet John Nielsen sammen med Bridgestone, racerdele til biler, bilsyn, FTZ's eget Akademi samt naturligvis masser af værktøj og reservedele.

Nyt på messen er et egentligt dæk-område samlet i én hal - her kan gæsterne blandt andet møde giganterne Goodyear, Continental, Michelin og Bridgestone, mens FTZ selv har to stande inden for henholdsvis stålfælge og smådæk.

Gigantisk restmarked

Restmarkedet bliver større end nogensinde med varer for over to millioner kroner, bebuder vicedirektør Leif Larsen.

Hertil kommer præmier i massevis fra mange leverandører - lige fra cykler og Weber grill til iPads, racerlicens, komplet køredragt, fladskærme og Le Mans-ture med mere.

- Et nyt koncept lanceres, nemlig støddæmpertest. Det er måske "ny vin på gamle flasker", men konceptet holder fortsat, da det er støvet godt af, lover Leif Larsen.

Testeren vises med en bil på Monroe-standen, og konceptet går ud på, at værksteder kan leje testeren til eksempelvis åbent hus arrangementer.

Betaler broen

Vanen tro bliver der også buskørsel fra udvalgte FTZ-afdelinger, idet alle 51 afdelinger har fået tilbud om buskørsel, hvis der er interesserede gæster nok. Hertil kommer behørig bespisning af de mange forventede gæster.

En ekstra gimmick i år er, at alle sjællandske gæster i egen bil kan få refunderet broafgiften - ligesom ved fagmessen i 2010, oplyser marketingkoordinator Jeanette Hindsgavl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078