Bridgestone dæk med topkarakter A/A på ny EU-dækmærkat
Bridgestone starter med at påføre ny EU-dækmærkat på personvognsdæk fra den 2. juli.
Dækket opnår A-klasse for brændstofeffektivitet samt for vejgreb på våd vej. Det er det første dæk, der opnår bedst mulig klassificering både i Europa og i Japan. EP001S er det seneste medlem af Bridgestones Ecopia-program bestående af særligt brændstofeffektive dæk og vil officielt blive præsenteret i september i forbindelse med dette års internationale biludstilling i Paris.
Bridgestone Europe meddeler samtidig, at majoriteten af personvognsdæk, der sælges i EU og som produceres efter 1. juli 2012, vil bære den nye EU-dækmærkat. Fra den 1. november vil alle dæk, der markedsføres i Europa være i overensstemmelse med de nye EU-regler for dækmærkning (EC) No 1222/2009.
Kun en del af det
Bridgestone støtter op om EU initiativ, men understreger, at de præstationskriterier, som bedømmes med den nye EU-mærkat (brændstofeffektivitet, vejgreb på våd vej og udvendig støj), blot er tre ud af mange vigtige præstationskriterier.
Bridgestones udvikling vægter en lang række parametre for sikkerhed og komfort såsom bremseevne på tør vej, stabilitet, slidstyrke, holdbarhed og styreegenskaber. For vinterdækkene kommer der desuden følgende parametre til: styreegenskaber samt bremseevne på sne og is.
- Hos Bridgestone har vi forpligtet os til at forsyne forbrugeren med dæk af højeste kvalitet, der garanterer vores kunder sikkerhed og samtidig lever op til deres forventninger og behov i enhver kørselssituation, og således støtter vi op om vores motto; Your Journey, Our Passion. Den nye EU-dækmærkat er et positivt skridt mod mere kvalitet blandt de solgte dæk i Europa, siger Franco Annunziato, adm. direktør for Bridgestone Europe.
Ingen kompromisser
Når man sammenligner dæk, er der nogle egenskaber som står i direkte konflikt med hinanden. For eksempel er der typisk en afvejning mellem vejgreb på våd vej, der kræver mere gummifriktion mod vejen, og brændstofeffektivitet, der er afhængig af lavere rullemodstand.
- Med nye avancerede teknologier såsom NanoPro-Tech har Bridgestone været i stand til at minimere effekten af disse traditionelle konflikter og udvikle dæk, der opnår "A" både for vejgreb på våd vej samt for brændstofeffektivitet, fortsætter Franco Annunziato.