23948sdkhjf

AUTIG: Udhuler de private synsvirksomheder trafiksikkerheden?

Sagen om syn af forruder efterlader spørgsmål om synsvirksomhedernes rolle i et stærkt konkurrencepræget synsmarked.
Nye tal fra branchen indikerer, at de private synsvirksomheder er mindre tilbøjelige til at stoppe fejl på biler, der kommer ind i synsvirksomhederne til periodisk kontrol, end de tidligere offentligt drevne synssteder. Siden privatiseringen i 2005 er der konstateret et signifikant fald i forbruget af visse reservedele, der typisk udskiftes i forbindelse med syn af køretøjer, og det forhold undrer ifølge oplysninger fra AUTIG flere brancheforeninger.

- Vi er blevet opmærksom på udviklingen i forbindelse med sagen om ændrede regler for syn af forruder, siger direktør Frank R. Hansen fra AUTIG, som nu ønsker flere oplysninger frem.

Der sættes spørgsmålstegn ved, om privatiseringen har medført et reduceret vedligeholdelsesniveau for bilparken og derved skadet trafiksikkerheden, og der sættes spørgsmålstegn ved, om synsreglerne i for høj grad er baseret på skøn, når der ikke som tidligere er tale en vurdering udført af uafhængige bilinspektører, men derimod af synsfolk, som er økonomisk afhængige af, om "kunderne" oplever, at synsværkstedet er attraktivt.

Siden 2005 er bilparken vokset med cirka ti procent, og den er samtidig blevet lidt ældre - begge forhold som peger i retning af et voksende reparationsmarked. Imidlertid ser det ifølge AUTIG ud til at være en kendsgerning, at forbruget af flere bildele, hvis udskiftning typisk har været udløst i forbindelse med det periodiske syn, er faldet markant i perioden siden 2005.

- Vi efterlyser oplysninger fra flere leverandører og praktiske eksempler fra markedet, der kan be- eller afkræfte om der er noget galt, siger Frank R. Hansen.

I AUTIG anerkender man, at Trafikstyrelsen udfører kvalitetssikring efter en formelt set veldefineret og restriktiv procedure, men brancheforeningen lytter også til udsagn fra reservedelsleverandører og reparationsværksteder, som peger i en anden retning.

Fokus i EU

I EU er der netop nu fokus på bilsyn, og Kommissionen lægger i følge AUTIG op til stramning af reglerne på en lang række områder. Der er stillet forslag om en trafiksikkerhedspakke, som ændrer ved frekvensen af periodiske syn og stiller nye krav til udstyr samt videns- og færdighedsniveau for de inspektører, der udfører den tekniske kontrol. På Kommissionens dagsorden er også kvalitetssikring og bedre registrering af de gennemførte syn.

For erhvervskøretøjer vil forslaget indebære en stramning af reglerne omkring de ekstra, uvarslede syn ved vejsiden og en harmonisering af standarder for vurdering af fejl og mangler, således at der ikke bliver forskelsbehandling ved periodisk teknisk kontrol og vejsidekontrol.

- Kommissionens forslag giver de danske myndigheder anledning til en gennemgribende revision af synsreglerne, som har haft svært ved at følge med bilernes tekniske udvikling. Vi parate til at hjælpe, siger AUTIG-direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078