23948sdkhjf

Bedste resultat nogensinde for dækmesse i Essen

Den store internationale dækmesse Reifen Essen 2012 kan se tilbage på en messe med de bedste resultater nogensinde.
Den 27. udgave af den internationale dækmesse Reifen oplevede stor fremgang i forhold til tidligere messer. Der var det højeste antal udstillere, den stærkeste internationale tilstedeværelse og det mest omfattende produktsortiment. Cirka 19.000 besøgende valgte at lægge vejen forbi Essen i dagene fra 5. til 8. juni for at se på dæk. Det var en fremgang på cirka fem procent i forhold til tidligere.

De besøgende kom fra mere end 130 forskellige lande, og der var 653 udstillere fra 44 lande.

- Ingenting kan erstatte den personlige kontakt, konversationen ansigt til ansigt, selv i tider, der er blevet økonomisk vanskelige, siger Frank Thorwirth, der er chef for messerne i Essen.

Peter Hülzer, der er formand for BRV- den tyske sammenslutning for dækhandel og vulkanisering - bekræfter, at messen har været udgangspunkt for diskussioner og for at sætte retningen for den fremtidige udvikling i branchen.

- Efter et godt år i 2011, har de første fem måneder af dette år været ret skuffende for den tyske dækhandel - specielt inden for erhvervssegmentet. Ikke desto mindre var der på “Reifen" en stemning af, at en ny æra er begyndt, siger han.

Næsten som en Oscar-uddeling

"Reifen Innovation Award 2012" blev uddelt på messen, og juryen havde modtaget 28 ansøgninger i tre kategorier.

Den ene kategori var Teknologi og Produkter, hvor Snap-on Equipment GmbH fra Unterneukirchen i Tyskland vandt prisen for diagnosticerings- og afbalanceringsmaskinen Geodyna optima II.

I kategorien Servicekoncepter og Procesoptimering vandt Alligator Ventilfabrik GmbH for Alligator sens.it, som er en dæktrykssensor (TPC).

Endelig var der kategorien Miljø- og Ressourcebevarelse, hvor Continental Aftermarket GmbH fra Frankfurt vandt for ATE - keramiske bremsebelægninger.

Den næste Reifen-messe foregår fra 27. til 30. maj i Messe Essen. 93 procent af de besøgende har givet udtryk for, at de har tænkt sig at komme der.

Den næste Reifen China vil dog allerede finde sted fra 22. til 24. november i år i Shanghai New International Exhibition Centre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062