23948sdkhjf

To tredjepladser til rappe Christina

20-årige Christina Nielsen kørte to tredjepladser hjem i Junior-klassens første afdeling af Carrera Cup på den tyske Hockenheim-bane syd for Frankfurt.

Porche-cuppen er en af de mest konkurrenceprægede mærkeserier, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når de mange deltagere slippes løs i en Porsche 911 GT3 racer med 450 hk under motorhjælmen.

Christina Nielsen havde nået at få en smule erfaring i den hurtige racerbil. Hun deltog i firetimers løbet på Nürburgrings Nordsløjfe i en afdeling i den tyske VLN-serie i april sammen med Mario Farnbacher. De blev nummer seks i klassen og 26 generelt ud af 147 startende biler. Det gav samtidig den unge dansker mulighed for at arbejde sammen med sit team Farnbacher Racing, der har vundet otte ud af 22 mesterskaber i Carrera Cuppen.

2012 udgaven har flere forbedringer, som Christina Nielsen lige skulle vænne sig til.

- Først og fremmest har bilen bedre downforce i forhold til 2007 udgaven, som jeg startede med, og den nye vogn har større hjul, siger Christina Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079