23948sdkhjf

Billigere leasingskifte

Skatteministeren skærer 800 kroner af påtænkt afgift på leasingbranchen.
Brancheforeningen Finans og Leasing kan notere en sejr i kampen om prisen for nummerplader, der er 800 kroner værd ved udskiftning af navne på en godkendt leasingkontrakt.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) imødekommer leasingbranchens ønske om, at prisen på skift af leasingtager eller leasinggiver bliver 380 kroner og ikke 1180 kroner.

Det er blevet praksis, at leasingtager kan udskiftes i kontraktperioden uden nyregistrering af det leasede køretøj, medgiver skatteministeren. Derfor tilbagekalder han forslaget om en særlig betaling ved overdragelse af en leasingaftale.

Prisen på 380 kroner ved indsættelse af en ny leasingtager svarer til betalingen for registrering af en ny ejer eller bruger af bilen.

Høj afgift for ingenting

Direktør Christian Brandt fra Leasing og Finans foreholdt skatteministeren, at staten slipper for det hidtidige arbejde ved skifte af leasinggiver, når det digitale motorregister (DM) begynder at virke fra 6. juni.

- Skifte af leasinggiver er noget ekstraordinært, som alene vil ske i særlige tilfælde, hvor et leasingselskab foretager en strategisk omlægning af porteføljen for eksempel i form af salg af virksomheden, forklarer Christian Brandt i sin kommunikation med skattepolitikerne.

Denne smidighed er vigtig for at kunne tilpasse sig den finansielle situation og lovændringer såsom EU’s nye regler til kapitalkrav, mener han: - En afgift på 1180 kroner per kontrakt vil i realiteten betyde, at et strategisk fornuftigt valg i form af frasalg ikke kan betale sig rent økonomisk.

Alligevel ingen indtægt

Skatteministeren ændrede syn på de økonomiske konsekvenser undervejs, da han nedsatte prisen med 800 kroner.

Først hed det sig, at det var nødvendigt at opkræve 1180 kroner for denne service for at undgå et indtægtstab. Dernæst har det ikke indtægtsmæssige konsekvenser for staten at nøjes med 380 kroner, da staten i forvejen ikke har indtægter ved skift af leasingtager eller -giver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094