23948sdkhjf

LAKspecialisten overtager to lakererier

LAKspecialisten A/S, med flere afdelinger i Århus-området, har længe fundet det oplagt at lakere biler for mekanikere og bilforhandlere i Odder. Det er nu blevet en realitet efter driftsovertagelsen af John Jensens Toplak Autocolor.

Samtidig melder LAKspecialisten, at man også har overtaget Åbyhøj Ny Autolak hjemme i Århus.

Efter at have været en del af Toplak Autocolor i snart 30 år overlader John Jensen nu driften i LAKspecialistens hænder. Beslutningen om at stoppe har ikke været entydigt let, men John Jensen kan se en række væsentlige fordele ved at takke af:

- Jeg har brugt meget af min fritid på at passe butikken. Kunden skal jo have den bedste service, og det har ofte betydet, at jeg skulle arbejde i min fritid. Nu ser jeg frem til en tilværelse, hvor der bliver tid til børnebørnene og en tidskrævende vedligeholdelse af mit eget gamle bindingsværkshus, siger John Jensen.

Han begyndte i Toplak i 1984, og i 1994 overtog han styrepinden på Ballevej i Odder. Der har været mange gode år i branchen, og John Jensen spår også, at lysten til at male igen nok hurtigt melder sig.

- Ens fag sidder jo i blodet, som han siger.

LAKspecialisten, der medejes af FAI-formand og stifter Lasse Jæger Jensen, er nu klar til at overtage driften i samme gode ånd, selv om lakereriet på Ballevej i Odder er nedlagt, så selve produktionen kommer til at foregå i LAKspecialistens Højbjerg-afdeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078