Popnitter, nitter og lim vinder indpas
Engang blev der rynket på næsen, hvis en karosserismed opdagede, at en tidligere reparation var foretaget med popnitter. Sådan er det ikke mere.
Det bløde dybtræksstål er blevet erstattet af flere typer af højt legerede højstyrkestål og til en vis grad også af aluminium. I kraft af at højstyrkestålet er betydeligt stærkere, kan pladetykkelsen reduceres, og dermed kan man opnå den ønskede vægtreduktion. Med de nye metaltyper har reparationsmetoderne også ændret sig tilsvarende. Nitning er kommet ind som en af de nye sammenføjningsmetoder, og hverken nutidens popnitter og popnitteværktøj er slet ikke som de håndtænger, man engang brugte.
I stedet for svejsesøm
Fordelene ved en kombination af lim og popnitter er til at få øje på. Ved at lime og nitte kan man tilmed sammenføje forskellige materialer, som ellers var umulige at svejse sammen. Anvendes lim og nitter, opnår man forsegling og rustbeskyttelse i én og samme arbejdsgang. Blev emnet i stedet svejset, ville et eventuelt zinklag brænde af. Der kunne, hvis der var huler i svejsningen, opstå korrosion, og endelig var der fare for, at der kunne opstå sprællemænd i pladen. Omvendt vil en karosserireparation med lim og popnitter give nye reparationsmuligheder, forøget kollisionsstyrke, mulighed for tyndere pladedele og endelig reduceres slibearbejdet til et minimum.
Flere typer nitter
Produktttæner Bjarke Kramer Andresen fra Würth fortæller, at nitterne til at presse igennem pladedelene er sådan udformede, at kombinationen af en vis hårdhed og et højt tryk betyder, at de selv kan skære sig igennem materialet. Det er i reglen nok med seks bars lufttryk til hydraulikpumpen, som selv yder et tryk på 600 bar. Det resulterer i, at nitten presses igennem pladedelene med en kraft på 60 kN. Når det gælder popnitter, er der igen forskellige typer. Fælles for dem er, at de principielt fungerer som de popnitter vi altid har kendt, bortset fra at både formen og materialet er anderledes, og endelig er værktøjet betydeligt kraftigere.
