23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

● Fiat afviser at være interesseret i en aktiepost i Mazda, som det forlyder i den internationale presse.

● Federal Mogul har udviklet et system til 2D ultrasonic stempler, der vises første gang på EngineExpo i Stuttgart den 12.-14. juni.

● VW’s chef i Kina, Karl-Thomas Neumann, forlader jobbet i utide, oplyser Spiegel. Han var ellers udset som efterfølger for Martin Winterkorn som kommende øverste chef i VW koncernen. Samtidig forlader præsidenten for Audi USA, Johan de Nysschen, jobbet efter 20 år hos Audi.

● Ferrari, Maserati og Lamborghini suspenderede produktionen på grund af jordskælv i området forleden. De tre fabrikker er ikke ødelagt, men arbejderne er sendt hjem. Det drejer sig om i alt 5000 ansatte på de tre anlæg, der er kommet i gang igen.

● Saab har fået endnu et tilbud fra et kinesisk-japansk selskab, der ønsker at køre selskabet videre.

● Yokohama har indviet en fabrik i Rusland. Dækfabrikanten har haft succes i landet med en salgsfremgang på 28 procent til tre millioner dæk.

● Chevrolet er blevet ny hovedsponsor for Manchester United med en femårig kontrakt.

● De ansatte hos VW har fået 4,3 procent mere i grundløn. Den nye aftale løber i 13 måneder.

● Kia har åbnet et nyt træningscenter i Leipzip.

● Metzeler Roadtec Z8 dækket er kåret som testvinder for tredje gang af det tyske Motorrad.

● Johnson Controls har underskrevet endnu en joint venture aftale med et kinesisk selskab, der fremstiller sæder til biler.

● Bosch overvejer for tiden fremtidens samarbejde med Samsung SDI omkring batteri joint venture med SB LiMotive. Parterne er ikke enige om fremtidens strategi.

● Wabco har lanceret en ny type elektronisk dæktryksmåler, der sparer to procent brændstof og forlænger dækkenes levetid med op til 20 procent.

● Mere end 77.000 forslag til forbedringer fik Daimler ledelsen sidste år fra de ansatte. Det var 15 procent flere end året før. Det har rundt regnet sparet ledelsen for 510 millioner kroner, hvor en del af præmiepengene er sendt tilbage til de ansatte.

● General Motors investerer små seks milliarder kroner i en opgradering af operationerne i Australien og har samtidig lovet den australske regering, at GM-Holden anlægget kører videre til og med 2022. Krisen har ramt GM-Holden, Toyota og Ford hårdt. Der er 55.000 ansat i den australske bilindustri, og yderligere 200.000 tilknyttede leverandører.

● Ford er begyndt at fremstille modellen B-Max i Rumænien. Den årlige produktion skal være 60.000 enheder.

● Der er igen kommet gang i rygterne omkring en lille og meget billig VW til udviklingslandene. Ledelsen i Wolfsburg har sat prisen til maksimalt 5000 euro, altså 37.250 kroner.

● Fiat forsøger noget nyt for at sætte gang i salget af biler: Rabat på brændstoffet, hvis man køber en Fiat og tanker op på en af de 3700 IP stationer i støvlelandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093