23948sdkhjf

Tætningsvæsker giver falsk tryghed

Direktør i Dækbranchens Fællesråd vil ikke blåstemple Vipseal eller andre sager som sprøjtes ind i dæk.
Direktør i Dækbranchens Fællesråd, Volker Nitz, fortæller, at fællesrådet nu, som tidligere, ikke vil anbefale hverken Vipseal eller andre tilsvarende lappeprodukter, der sprøjtes ind i dæk.

Samme grundlæggende holdning blev kraftigt gentaget på tema-dagen onsdag 26. september, som Rådet for Større Dæksikkerhed holdt på Teknologisk Institut.

- Vi vil, produktet upåtalt, aldrig anbefale at man sprøjter noget ind i dækket, hverken forebyggende eller som reparation. Vi mener, at bilisten får en falsk tryghed, sagde Volker Nitz.

I Dækbranchens Fællesråd ved man godt, at flere bilmodeller sælges uden regulært reservehjul, og nogle endda med en flaske skum, der har nogle af de egenskaber, som Vipseal omtales med.

- Men så ved bilisten, at der er tale om en nødløsning, og de kan luske til et værksted med lav hastighed.

- Ellers kan en bilist være tilbøjelig til at glemme, at dækket skal kontrolleres efter en punktering.

Volker Nitz mener, at hvis luft ikke siver ud af et dæk, der er kørt på et søm eller lignende, kan følgen blive en dækeksplosion.

- Vi har set eksempler på, hvordan et søm er blevet siddende og har arbejdet sig rundt inden i dækket, har bøjet sig og gravet hul i innerlineren. (se foto)

- Naturligvis holder vi os orienteret om nyskabelser og nye metoder, men indtil eksempelvis vores søsterorganisation i Tyskland ændrer holdning, er vores eneste anbefaling ved et punkteret dæk: Af med det, få fjernet fremmedlegemet, få dækket repareret eller sendt det til destruktion.

- Vores hovedpointe er altid tryghed, tryghed og tryghed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172