23948sdkhjf

Sprøjteviden har givet Pava færre fejl

En række kurser for sprøjteoperatører i Pava-kæden hos An10rustDanmark har givet færre kontrolfejl.
Pava Produkter A/S har afsluttet en længere kursusrække, hvor alle sprøjteoperatører har modtaget teoretisk og praktisk undervisning om rustbeskyttelse generelt og om Pavas professionelle produktserie. Effekten af kurserne kan allerede nu ses på en faldende fejlrate i de kontrollerede biler hos den tilknyttede eksterne kontrollør FDM’s testcentre og i Pavas egenkontrol.

Kurserne er udviklet af An10rustDanmark og blev afholdt i naturskønne omgivelser i Maribo på Lolland, der skulle matche Pava-produktseriens miljøvenlighed.

Under kursusforløbet blev moderne bilers teknisk krævende opbygning gennemgået, såvel den mekaniske som den elektroniske del, der bliver stadig vigtigere at tage hensyn til, når de uundgåelige huller skal bores - hvor få de end er. De såkaldt Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner, som Pava-hovedkontoret i nordjyske Svenstrup har udarbejdet i samarbejde med An10rustDanmark, indgik som en naturlig del af undervisningsmaterialet.

De vigtige hulrum

Hele behandlingsforløbet af en bil blev gennemgået ned til den mindste detalje, begyndende med forarbejde såsom afmontering af plastdele, afrensning med vand og trykluft, tørring med tør varmluft og den nødvendige priming med det højtpenetrerende produkt PAVA 213 Lys.

Behandling af hulrum, som er en selvstændig del af en rustbeskyttelse, blev der undervist detaljeret i, da denne del er særdeles vigtig i et land som Danmark med høj luftfugtighed og vekslende temperaturer.

- Denne den bliver desværre ofte nedprioriteret - måske på grund af den manglende synlighed. Beskyttelse af undervognens udvendige dele jo lettest at kontrollere for såvel bilejeren som øvrige aktører i autobranchen, siger Tom Nielsen, Pava, der stod for undervisningen sammen med Jørn Jørgensen.

Pavas muligheder for saglig fotodokumentation blev gennemgået, ligesom Pava Produkters "3-benede" kontrolordning Pavas Q-system fik megen opmærksomhed. Kontrolsystemet består af egenkontrol, konsulentkontrol af udførte behandlinger og kontrol på FDM’s mange testcentre.

Ros til miljøprodukter

En vigtig del af et kursus i rustbeskyttelsesbranchen er kursisternes egne oplevelser hjemme på sprøjtecentrene. Alle operatører deltog aktivt i undervisningen med enten positive eller negative erfaringer. Her fik Pavas miljøvenlige produktpalet, der er i stand til effektivt at beskytte Danmarks bilpark, megen ros af kursusdeltagerne, der hørte om Pavas fortsatte arbejde med videreudvikling af sine produkter sammen med sin europæiske leverandør.

Økonomi var også et punkt på kursus-indholdet, og det mundede ud i, at et sprøjtecenters økonomi altid bliver bedre ved at gøre tingene rigtigt første gang ud fra parolen "reklamationer, nej tak!".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125