Möger tilstår: Skattereform koster job i autobranchen
CAD efterlyser en grundig analyse af konsekvenser for værkstedernes omsætning og beskæftigelse.
"Forhøjelsen af bilafgifterne må isoleret set forventes at påvirke bilbranchen negativt, men bilforbruget forventes kun påvirket i begrænset omfang," lyder det fra Skatteministeriet.
Skatteministeren og CAD’s direktør Erik S. Rasmussen er også enige om, at afgiftsændringerne fører til lavere bilsalg og lavere bilbestand.
- Et lovindgreb, der direkte påvirker grundlaget for værkstedernes omsætning negativt, vil uden tvivl indebære en yderligere reduktion af arbejdspladser og ikke mindst praktikpladser inden for autobranchen, erklærer Erik S. Rasmussen i høringssvaret, der er offentliggjort samtidig med Folketingets behandling af lovforslagene.
Ingen konsekvensanalyse
Skattereformen gennemføres med bind for øjnene, hvad angår konsekvenserne i autobranchen, mener CAD. Derfor efterlyser Erik S. Rasmussen en grundig vurdering af konsekvenser for job og praktikpladser i stedet for udokumenterede påstande.
- Der foreligger ingen vurdering af, hvad den forventede nedgang i den samlede bilpark vil medføre af konsekvenser for autoreparatørerne såvel i den frie og uafhængige del af branchen som i den mærkebundne, konstaterer han.
Tvivlsom prisforudsætning
Skatteministeriet formoder fejlagtigt, at slutbrugerprisen på dieselbiler holdes uændret og ikke falder, lyder kritikken fra CAD. Imidlertid vil selv en mindre sænkning af bilpriser medføre lavere omsætninger for bilbranchen, hvilket igen indebærer lavere skatteindtægter.
-Tværtimod omtales en forventning om, at ældre dieselbiler vil blive skiftet ud med nyere benzinbiler på grund af den højere udligningsafgift, skriver direktør Erik S. Rasmussen.
Skatteministeren forklarer den højere udligningsafgift med, at den har stået urørt siden 2002, det vil sige under VK-regeringens skattestop. Det har gjort benzinbiler mindre attraktive.
Vedtages 13. september
Generelt forsvarer Thor Möger Pedersen afgiftsforhøjelserne med, at skattereformen sænker indkomstskat og øger den samlede beskæftigelse.
Skattereformens syv lovforslag er aftalt med mellem de tre nuværende og to tidligere regeringspartier: S, R, SF, V og K. Ifølge tidsplanen vedtager Folketinget lovpakken den 13. september.
