23948sdkhjf

Flot regnskab fra bil-branchens dataleverandør

Dataløsninger af høj kvalitet og en udvidelse af produktporteføljen ligger bag en omsætningsstigning på hele 50 procent og en indtjening på et meget tilfredsstillende niveau for Tolerance A/S. Virksomheden udvider som en direkte konsekvens medarbejderstaben med fem-seks nye ansigter.
Med en stigning i omsætningen i regnskabsåret 2011/12 på 50 procent i forhold til året før har Tolerance A/S i Viborg slået sig fast som en uundværlig spiller i den danske autobranche. Resultatet af det netop afsluttede regnskabsår viser en omsætning på 30 millioner kroner, og det afspejler, at Tolerance opfylder et behov hos autobranchen for let anvendelige data til den danske bilpark.

- Det er i særdeleshed arbejdet med udvikling af vores helt unikke el-diagrammer, vejledning i håndtering af dieselsystemer og administrationsprogrammet TWM til værksteder, der har gjort Tolerances løsninger uundværlige for enhver professionel automekaniker, siger Hans Peder Pedersen, adm. direktør i Tolerance, i en pressemeddelelse.

Testere overrasker positivt

Udover Tolerances kerneforretning, som er tekniske data til autobranchen, har tilføjelsen af moderselskabet Hellas mega macs-testere til produktporteføljen været med til at sende den positive udvikling i vejret.

- Mega macs-testeren har vist sin styrke, når værkstederne skal fejldiagnosticere nutidens komplicerede bilpark. Salget af mega macs-testeren har været tre gange større, end vi havde forventet, siger Hans Peder Pedersen og fremhæver også virksomhedskulturen hos Tolerance som medvirkende årsag til det gode resultat:

- Det er lykkes os at skabe en helt unik virksomhedskultur, hvor vi giver plads til, at folk tænker selv og brænder for opgaven. Vi har tillid til vores medarbejdere, og det kvitterer de for.

Udvider staben

Som en direkte følge af den positive udvikling udvider Tolerance over de kommende måneder den 38 mand store stab med fem-seks nye medarbejdere, som skal være med til at gøre de populære produkter endnu bedre.

- Vi har i mere end 10 år investeret det, vi tjener - og til tider lidt mere - i at forbedre vores produkter. Derfor har vi brug for nye medarbejdere, der kan hjælpe med at realisere de mange ideer, vi har til produktudvikling, så vi kan gøre arbejdet på autoværkstederne nemmere og mere effektivt, siger Hans Peder Pedersen.

Således søgte Tolerance i en annonce i Motor-magasinet i mandags den 20. august efter seks nye autoteknikere eller mekanikere til den tekniske afdeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109