23948sdkhjf

Suzuki Motorsport går efter sejren i DM-finalen

Suzuki Motorsport er stærkt repræsenteret, når finalen i Danmarksmesterskabet i rally køres i den første weekend af november på Bornholm. Hele tre eksemplarer af Suzuki Swift-modellen kommer til start på klippeøen.
René Harms/Jess Larsen (Nørre Alslev/Ringsted) skal have deres tredje start i et DM-løb i det nye eksemplar, der er bygget til Standard National, mens teamet er repræsenteret med to mandskaber i Tunet National. Det er Anders Lysen/John Madsen (Sorø/Dianalund) og Kenneth Madsen/Henrik Dernoff (Gørlev/Ringsted).

- Situationen er lidt speciel forud for løbet, fortæller Kenneth Madsen.

- Ved det forrige løb kom vi i front for Danmarksmesterskabet, og vi havde virkelig set frem til at skulle kæmpe om guldet på Bornholm. Men desværre ser det ikke ud til, at vores nærmeste rival til titlen kommer til start.

- Det er da rart at vide, at førstepladsen er sikker, men det ville naturligvis være mere sportsligt, at vi kunne have kæmpet om det. Jeg var i en situation, hvor jeg sagtens kunne tåle at blive toer og så alligevel beholde min føring i DM, men min taktik har hele tiden været at vinde. Det har vi gjort tre gange nu i DM-serien, og vi vil også gå efter en sejr på Bornholm.

Klippeøen er et af de mere eksotiske steder, som de danske rallykørere gæster. Det er således fem år siden, at der sidst blev kæmpet om DM-point her.

- Vi glæder os i hele teamet, og det bliver fedt at køre i det bakkede terræn, siger Anders Lysen.

- Jeg har kørt to gange derovre før, og jeg ved, at man skal være klar fra morgenstunden. Vi har fået at vide, at det er nogle prøver, hvor det drejer meget, så det bliver spændende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078