Hjælp børnene til en trafiksikker skolestart
I disse uger myldrer børnene tilbage i skolerne - Continental opfordrer bilejere til at køre med gode bremser og på gode dæk .
- Vi har i år lanceret sommerdækket Continental ContiPremiumContact 5, hvor bremselængden er yderligere forbedret i forhold til tidligere modeller. Dækket er testvinder i sin klasse, og testresultaterne fremhæver netop dækket for fremragende bremseegenskaber på våd vej, oplyser Georg Nielsen.
Han bakker fuldt op om skolestartskampagnen Pas på de små i trafikken som Rådet for Sikker Trafik står bag sammen med Trygfonden og kommunerne.
Den landsdækkende kampagne handler om at få bilisterne til at tage hensyn til de nye, små trafikanter og at få forældrene til at træne skolevejen til fods/på cykel med deres barn. Store plakater ved skolerne skal minde bilisterne at passe på de nye elever.
Politiet er i de første uger af skoleåret til stede med kontrol ved mange af landets skoler. Det er nødvendigt for at få bilisterne til at lette foden fra speederen og holde godt øje med de mange nye børn i trafikken.