23948sdkhjf

De gode kunders fest

FTZ havde inviteret mekanikersvende, lærlinge, koner og kærester med til Tvilum Rally Show, og traditionen tro blev det en stor hyggelig fest med rallybiler, bal, øl og dans og musik i teltet.
Man behøver kun at se et kort bøjeblik på Per Møldrup, som til daglig er afdelingsleder hos FTZ i Silkeborg, før det går op for én, at han nyder det i fulde drag. Faktisk er det så tydeligt, at han godt kunne tilføje en titel som event- og festmager for autobranchens kunder. Hvert år siden 2006 har det nemlig været ham, som har stået bag festarrangementet, hvor FTZ’s kunder fra omkring 500 firmaer i det midt- og vestjyske er inviteret.

- Vi startede ud i 2006 med at være 500, og til dette års arrangement når vi formentlig op på omkring 2200 gæster. Vi ser tit, at samtlige ansatte kommer, og det er kun hyggeligt, når alle kan afse tid til at komme til en aften som denne. Vi lægger bevidst vægt på at få alle "på værkstedsgulvet" med til arrangementet, inklusive lærlingene, koner og kærester. Alle skal vide, de er kunder, som vi sætter stor pris på. Og man skal jo heller ikke glemme, at lærlingen en dag måske selv bliver selvstændig, og har han haft et godt samarbejde med os engang, kan vi fortsætte samarbejdet, når han har fået foden under eget bord, siger Per Møldrup.

Når det ikke lige handler om dette FTZ arrangement, kunne det i princippet lige så godt handle om jazz eller ishockey. For sandheden er den, at Per Møldrup også laver omkring ti andre events for FTZ kunderne. Eksempelvis er det også ham, som står bag, når FTZ inviterer værkstedsmestrene til River Boat festival i Silkeborg, eller til en god ishockeykamp.

Traditionsrigt rallyshow

Tvilum Rally Show er et af de mest traditionsrige motorsportsarrangementer i Danmark. Rallysprintet i Fårvang mellem Viborg og Århus blev fredag den 10. august kørt for 34. gang.

Christian Jensen fra byen Ans har tidligere vundet Danmarksmesterskabet i den hårdeste klasse, men det var først sidste år, at han kunne stryge helt til top i Tvilum Rally Show, og i årets udgave af løbet kunne han tage sin anden sejr. Blandt de historiske deltagere tog Niels Jørgen Jørgensen, Vejen, en komfortabel sejr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078