23948sdkhjf

Første kinesiske Antonov-ordre

Antonovs fabrik i Kina, der er opført i samarbejde med lokale Chongqing EFA Transmissions i Landai, er endnu ikke klar til produktion. Det sker først i slutningen af året, men Antonov har allerede fået den første ordre på den nye TX-6 automattransmission fra bilproducenten Lifan Motors, der skal have de første 20.000 transmissioner i 2012. De skal monteres i en ny mellemklasse modelserie.

Lifan Motors har haft flere af de nye transmissioner til test. Ni Hongfu, chef for Lifan Motors Powertrain Division udtaler stor tilfredshed på bestående modeller. Lifan Motors eksporterer biler til blandt andet Iran og Sydkorea, udover at sælge på det store kinesiske hjemmemarked.

Den nye fabrik og selskabet bag er et joint venture samarbejde med 50 procent til hver af de to partnere, Chongqing og Antonov. Det er Antonov, som leverer den nødvendige avancerede viden, som er yderst tiltrængt blandt de mange kinesiske selskaber på flere områder. Antonov er engelsk med adresse i Warwick, Warwickshire, der har specialiseret sig i udvikling af transmissioner. De har haft stor succes til en del bilproducenter i den vestlige verden, men det er første gang, der indløber en ordre fra et kinesisk selskab. Antonov-chefen Jos E. Haag, udtaler, at det giver gode muligheder for at udvide kundekredsen yderligere i Kina, hvor de mange bilproducenter behøver den mest moderne og avancerede teknologi til den enorme bilproduktion i de kommende år, som de bedste vestlige producenter kan tilbyde.

Antonov er også kendt for mindre tretrins transmissioner til elbiler, og totrins transmissioner til nye generatorer. Selskabet er børsnoteret i Amsterdam.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078