Bosch har fremstillet 250 millioner elektroniske motorstyringsaggregater. Systemet med digital motorstyring sørger for den rigtige mængde brændstof til benzin og dieselmotorer på det korrekte tidspunkt til hver cylinder i forbrændingsprocessen.
Første generation af systemet fra Bosch kom frem i 1979 og blev leveret til BMW 732i. Den tids Mototronic er fortsat den tekniske baggrund for alle senere systemer, oplyser Bosch, der i år fremstiller cirka 25 millioner systemer.
Produktionen foregår i tyske Salzgitter, Hatvan i Ungarn, Juarez i Mexico og i kinesiske Souzhou.