23948sdkhjf

Første elbil-crashtest uden lyn og torden

Den første crashtest af en elbil er forløbet til fuld tilfredshed, lyder meldingen fra EuroNCAP og den tyske bilistorganisation ADAC. En Mitsubishi MiEV blev rullet mod muren med 64 km/t og påkørt bagfra, og ved begge test klarede højspændingsbatteriet, der ligger mellem akslerne, sammenstødet til trods for, at bilens hækmotor blev presset 40 centimeter ind i bilen.

MiEV skal snart sælges herhjemme sammen med søstermodellerne Citroën C-Zero og Peugeot Ion. De får følgeskab af andre bilmærkers modeller, og den internationale sikkerhedsorganisation EuroNCAP er derfor ved at line op til en stribe crashtest. Hos ADACs danske søsterorganisation FDM er man tilfreds med resultatet.

- 2011 bliver året, hvor elbilerne for alvor dukker op i Danmark, og så er det vigtigt at vide, at man kan køre lige så trygt i elbiler som i mange nye biler med mere traditionel teknologi, siger FDM Motors biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen.

I løbet af foråret forventer FDM at kunne præsentere en større undersøgelse af de nye elbilers kollisionssikkerhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125