23948sdkhjf

Seminar om biodiesel-erfaringer

Erfaringer, udfordringer, miljø og forsyning er emnerne, når Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen onsdag den 26. januar 2011 klokken 9.30 til 15.30 afholder et åbent og gratis seminar om forsøg med biodiesel i Kunstakademiets Festsal, Kgs. Nytorv 1 i København.

Seminaret omhandler fire forsøg med kørsel på forskellige alternative brændstoffer, som blev afsluttet i foråret 2010. Hovedvægten på seminaret vil derfor være, hvad der skal til for at vognmænd, kommuner, busselskaber og lignende aktører kan anvende biodiesel i højere iblandinger.

Efter en introduktion ved Trafikstyrelsen taler transportminister Hans Chr. Schmidt og Energistyrelsen om bæredygtig transport samt vedvarende energi og klima i transportsektoren. Herefter vil erfaringer fra forsøg i afgrænsede flåder blive omtalt af Center for Grøn Transport, ligesom repræsentanter fra Citytrafik, Arla Foods og Odense Renovation vil tale om erfaringer med kørsel på henholdsvis vegetabilsk og animalsk biodiesel samt koldpresset rapsolie.

Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet taler om måling af ydelse, luftemissioner og partikler, ligesom biodiesel-forsyning bliver omtalt af producenten DAKA og det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, inden opsamling og fremtidsperspektiver.

Tilmelding er nødvendig senest 19. januar på email sbu@trm.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094